MØD PETER EGELUND

Peter Egelund finder kultur, natur og hverdagsglæde i Roskilde

Portrætfoto af Peter Egelund

Hvad er det bedste ved at bo i Roskilde - med dine ord?

“Det er de mange muligheder for at opleve noget kultur.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Roskilde til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Der er mange gode oplevelser/steder. Jeg er med som frivillig i Sct. Hans Have og kan anbefale dette sted med mange gode naturoplevelser og god mad.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over. Jeg er god til at starte en samtale omkring et eller andet emne når jeg er ude og opleve noget.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Som det er lige nu har jeg ikke de store forpligtelser og er ved at nærme mig pensionering. Men tænker på den sang med Dan Turèll . Hyldest til hverdagen hvor alting er genkendeligt i nuet. Ikke nødvendigvis nemt. Ting må gerne være kompliceret. Det gør mig glad.”

Hvem i Roskilde vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Jeg vil gerne sige tak til Roskilde Kommune og de ansatte og brugere i Makers Corner som har gjort at jeg er kommet videre efter en svær periode.”