BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i en hverdag med selvstændige opgaver, hvor dit engagement og din ansvarsbevidsthed er afgørende for succes? Og kan du fastholde en empatisk og professionel dialog til borgere og virksomheder i en svær situation? Så læs videre, og se om dette kunne være noget for dig.
Vi har travlt i Gældsstyrelsen, og derfor søger vi dygtige sagsbehandlere, der kan se sig selv som udekørende foged.
Hos os får du et spændende og udviklende job i en offentlig styrelse, hvor vores opgaver og dit arbejde er direkte medvirkende til fx at understøtte sund konkurrence blandt danske virksomheder.
Når du starter, vil din primære opgave være ’screening’. Det betyder, at du skal forberede sager (skriftligt) til de udekørende fogeder samt have telefonisk kontakt med virksomhedsejere. På sigt vil du indgå i de øvrige opgaver i enheden og udvikle dig i retning af at blive udekørende foged.
Screeningsopgaven betyder, at du skal:
- Sikre offentlig inddrivelse på et korrekt retsgrundlag
- Analysere virksomheders regnskabsoplysninger med henblik på vurdering af relevante inddrivelsesskridt
- Vurdere sagers videre forløb på baggrund af store informationsmængder
- Håndtere sagsrelevante skriftlige og telefoniske henvendelser til og fra borgere eller virksomheder.
- Tage telefonisk kontakt til virksomheder og forberede dem på en udlægsforretning
- Gennemføre udlægsforretninger på kontoret og ude hos borgere og virksomheder.
- Afhente aktiver, der skal bortsælges på auktion
- Have skriftlig og telefonisk kontakt med virksomheder, revisorer, advokater m.fl.
Fagligt engagement og lyst til at lære nyt er vigtigt
Du kan have erfaring fra et advokatkontor, den finansielle sektor, revisionsbranchen eller en anden offentlig styrelse. Du kan også være (ny)uddannet Professionsbachelor i fx Skat, Finansøkonom eller lign. Indgangen kan være mange, men for at trives og lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:
- Har fokus på kvalitet, ordentlighed og effektivitet i din opgaveløsning
- Kan skifte mellem flere forskellige opgavetyper og arbejder målrettet og detaljeorienteret
- Arbejder struktureret og selvstændigt og kan træffe egne beslutninger ud fra et fagligt fundament
- Er samarbejds- og løsningsorienteret – både i egen enhed og på tværs af organisationen
- Har lysten og evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden
- Kan anvende Microsoft Office, og har flair for IT generelt, da opgaverne løses i forskellige sagsbehandlingssystemer.
Vi klæder dig på til opgaven
Når du starter i Gældsstyrelsen, deltager du i vores skræddersyede introduktionsforløb. Her får du grundig undervisning i gældende lovgivning og den mere praktiske opgavevaretagelse.
For at opnå autorisation som foged skal du også deltage i videreuddannelse på diplomniveau inden for områderne: Fogedret og inkassojura samt formueret og civilproces. Herudover er det et krav, at du som foged har gyldigt kørekort (B). Vi stiller tjenestebil til rådighed ifm. fogedforretning.
Vi har også stor interesse i, at du er tryg i din opgaveløsning og varetager opgaverne bedst muligt; derfor sikrer vi løbende opfølgning og sparring via 1:1 samtaler samt mulighed for at vedligeholde og udvikle viden og kompetencer.
Derudover kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en varierende hverdag. Vi arbejder mod fælles mål, og har blik for hinandens styrker og kompetencer. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaverne, og du får kolleger, der bakker dig op.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 23. februar 2024.
Spørgsmål besvares gerne af fungerende funktionsleder Louise Lorentzen på 72 37 45 82 eller funktionsleder Sussi Madsen på 72 38 24 46.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985099