AC-fuldmægtig til konferenceplanlægning hos Roskilde Universitet

dato

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) på Roskilde Universitet søger en AC-fuldmægtig (vikariat) til planlægning, koordinering og afvikling af konferencer og arrangementer. Er du struktureret, proaktiv og trives med mange kontaktflader er det dig vi leder efter.

Du bliver en central del af planlægningen og gennemførelsen af vores arrangementer (både interne og eksterne) og du skal kunne sikre både høj kvalitet, realistiske rammer og god dialog med de faglige arrangører (forskere og undervisere ansat på ISE), samarbejdspartnere og deltagere. Stillingen kræver overblik, gennemslagskraft og evnen til at balancere mange ønsker og idéer i en travl hverdag.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning og koordinering af konferencer, møder og arrangementer (interne og eksterne, store og mindre)

  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter i forbindelse med ovenstående

  • Systemopsætning i konferencesystemet ”Conference Manager”, herunder deltagerhåndtering og økonomiopsætning samt kobling til hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier

  • Kommunikationsopgaver ifm. udarbejdelse af invitationer, programmer og øvrig deltagerkommunikation

  • Dialog og koordinering med de faglige arrangører, oplægsholdere og samarbejdspartnere

  • Praktisk koordinering før, under og efter arrangementer

  • Udvikle og skriftliggøre standarder for konferencer og arrangementer herunder løbende optimering af arbejdsgange

  • Øvrige ad hoc-opgaver i sekretariatet


Vi søger en selvstændig kollega, som opsøgende og nysgerrigt vil gå til arbejdsopgaverne. Du trives med at tage ansvar fra idé til handling og evner både at implementere og følge op. Parallelt hermed skal du have fokus på dokumentation og løbende forbedring af processerne. Det kræver at du er vedholdende og insisterer på at få standardiseret processerne og dermed sikre ensartede arbejdsgange, der er kommunikeret klart og tydeligt ud til alle på instituttet.

Institutsekretariatet varetager opgaver relateret til instituttets økonomi og drift, HR, understøttelse og økonomistyring af eksternt finansierede forskningsprojekter, sekretariatsfunktioner for instituttets råd og udvalg samt ledelsesunderstøttelse af instituttets ledelsesgruppe. Vi er et ambitiøst institut med et dynamisk og understøttende sekretariat. Vi arbejder aktivt med at udvikle vores arbejdsgange, standardisere og optimere processer for at fremme forskningen og uddannelserne. Vi værdsætter trivsel og godt samarbejde, og forventer at du har lyst til at bidrage til det tværgående fællesskab på både institut- og universitetsniveau. Din daglige arbejdsplads vil være et åbent kontor sammen med 2 andre medarbejdere, hvilket giver gode muligheder for sparring og teamsamarbejde.

Vi forventer, at du:

  • Har en kandidatuddannelse inden for et relevant fagområde

  • Har erfaring med event- og arrangementsplanlægning med mange kontaktflader og interessenter

  • Arbejder struktureret og proaktivt

  • Kan holde styr på deadlines, økonomi og mange parallelle opgaver

  • Kommunikerer klart og professionelt – både på dansk og engelsk

  • Har erfaring med at arbejde i Conference Manager eller lignende konferenceplanlægningssystem

  • Har gennemslagskraft og kan sige nej på en professionel og løsningsorienteret måde når ønsker og ambitioner overstiger tid, budget eller praktiske muligheder


Mere information
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Anna Mygind på telefon 4674 3998.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om et vikariat som AC-fuldmægtig på 37 timer om ugen frem til d. 31. oktober 2027 med reference til sekretariatsleder Anna Mygind. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg.

Tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller 1. juli 2026, hvis du har mulighed for det. Samtaler forventes afholdt d. 18. juni. Eventuel 2. samtale forventes afholdt d. 24. juni.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 3. juni 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4c1ca0f-19ce-453c-bf7c-bcead4bd8971

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet