Ærgerlig pokalexit til Roskilde Pigefodbolds U18-piger

Foto: Roskilde Pigefodbold U18-Øst // Frederik K. Frydendal-Oesten.
Profilbillede
dato

Det lignede på papiret en svær kamp for U-18 pigerne fra Roskilde Pigefodbold, da de i Ungdomspokalen skulle op imod ingen ringere end HB Køges U18-DM hold.
Roskildes U18-Øst pigefodboldhold leverede dog et brag af en indsats i 1. halvleg, hvor de også bragte sig foran 1-0 allerede i kampens 8. minut.

U18-pigerne fra Roskilde Pigefodbold spillede en god kamp, hvor de sad tungt på modstanderne fra HB Køges U18-DM hold. Roskillde-pigerne spillede ikke bare op mod HB Køge, de var HB Køge direkte overlegen i stort set hele 1. halvleg.

Selvom Roskilde Pigefodbolds U18-piger er ”forfulgt” af skader, da de igen efter 20 minutter måtte se en af pigerne blive udskiftet pga. skade, så holdte de kadencen gennem hele 1. halvleg. Dog lykkedes det modstanderne fra HB Køge at udligne til 1-1 inden pausen.

Niveauforskel i anden halvleg:
Kampen endte desværre i et 1-5 nederlag til pigerne fra Roskilde Pigefodbold, da en svær start på 2. halvleg gjorde ondt på de unge piger. Her lykkedes det HB Køge at få 2 hurtige mål, på blot få minutter i starten af 2. halvleg.
Det betyder desværre, at U18-pigerne er ude af Ungdomspokalen og i stedet må rette fokus 100% på ligaen.

Her hedder næste kamp i Kvindeserien 1 hjemme mod Herlufsholm GF søndag den 3. oktober med kampstart kl. 16.00. 

Resultat: 1-5 til HB Køge U18-Piger

Kilde: Frederik K. Frydendal-Oesten