Afdelingslæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingslæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

En stilling som afdelingslæge ved Afsnit for Brystundersøgelser er ledig per 1.9.2024 eller efter aftale. Stillingen tilbydes som enten fuldtids mamma-stilling eller som delestilling med op til halv tid i en anden funktion.

Hele radiologien i Region Sjælland er per 1.1. 2022 samlet under SUH med en fælles ledelse og består af i alt 7 afsnit. Afsnit for Brystundersøgelser i Roskilde er en selvstændig enhed under Billeddiagnostisk Afdeling. Afsnittet varetager hele regionens kliniske mammografi samt screeningsfunktionen. Der er god adgang til MR og vi foretager alle former for intervention, inkl. MR-vejledte biopsier.

Afsnittet har ca. 50 ansatte, med 11 normerede speciallægestillinger. P.t. har vi to fastansatte speciallæger og i alt 6 langtidsansatte konsulenter, alle med stærk faglighed. Der er desuden indgået aftale med en privat leverandør om klinisk mammografi.

Der er et tæt og godt samarbejde med de kliniske kollegaer og der afholdes daglig MDT.

Stillingerne

Du vil arbejde tæt sammen med ved vores dygtige og erfarne mammaradiologer.

Du vil få en god og intensiv oplæring i alle aspekter af mammaradiologi, herunder screening, MR og alle former for intervention.

Afsnittet varetager speciallægeuddannelse inden for mammaradiologi for H-læger på 3. eller 4. år.

Vælger du delestilling, skal mindst halvdelen af tiden allokeres mamma, og denne del af ansættelsen er vagtfri. Indholdet af den anden del kan aftales afhængig af interesser og kompetencer.

Vi tilbyder

Mulighed for systematisk at dygtiggøre sig inden for et stort og meget alsidigt område af radiologien.

En spændende og udfordrende hverdag med tæt tværfagligt samarbejde.

En afdeling som har stor fokus på at opnå gode patientforløb og som hver dag arbejder med at fastholde høj faglig kvalitet.

En afdeling med stærkt engagerede kollegaer inden for alle faggrupper.

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, idet vi vægter kompetenceudvikling højt.

Vi ønsker

At du er uddannet speciallæge i radiologi. Erfaring med mamaradiologi er en fordel, men ikke et krav.

At du er empatisk og værdsætter at have patientkontakt.

At du sætter en ære i at være fagligt opdateret.

At du er imødekommende og god til at samarbejde.

At du motiveres af ansvar og har lyst og gå-på-mod til at være med til at videreudvikle en god og robust mammaradiologisk funktion i Region Sjælland.

Ansættelsesvilkår

Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men hvis det ønskes, kan en vis deltagelse i vagt aftales, såfremt man ansættes i delestilling.

Transport:

Roskilde Sygehus ligger lige ved stationen, hvortil der er mange afgange hver time fra København, en tur der tager ca. 25 minutter. Kommer du i bil, er der udmærkede parkeringsmuligheder ved mødetid før kl. 8.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt cheflæge Karina Vinum kbu@regionsjaelland.dk eller telefon 24981343

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet