BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser - så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet!
ARGO er et affaldsselskab, der behandler affald fra borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Den primære opgave er at sikre, at affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Det vil sige, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og den arbejdsopgave løftes blandt andet af ARGOs mange servicemedarbejdere fordelt på 14 genbrugspladser. Servicemedarbejderne rådgiver og vejleder borgere og erhvervsdrivende i forhold til affaldssorteringen på genbrugspladsen.
Frisk luft, kundekontakt og gode kollegaer
ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på at tale med kunderne på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper, og giver en hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone med hang til humor og højt til loftet.
Primære opgaver
- Vejledning og servicering af både privatkunder og erhvervskunder
- Renholdelse af pladsen
- Sikre en god kommunikation med alle ARGOs kunder
- Kørsel med maskiner, inkl. truck. Det er derfor en fordel, men ikke et krav, at du har truckcertifikat
- Afløsning på de øvrige genbrugspladser
Kvalifikationer
- Erfaring med kundebetjening og kan lide det
- Du kan lide at arbejde i skiftende teams og pladser
- IT på brugerniveau
- Kørekort kategori B
Dagligt vil du være i kontakt med besøgende på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner, at kunne kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og professionel måde.
Arbejdstid og arbejdssted
Arbejdstiden vil være varierende og kan ligge på ugens syv dage, med en del vagter i weekender.
Arbejdstiden på en vagt er kl. 08.45 - 17.15.
Du vil have en fast arbejdstid på minimum 8 timer om ugen garanteret - men op til 37 timer.
Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.
Arbejdet vil foregå på de forskellige pladser i Kalundborg området. Vagter på ARGOs yderligere pladser kan forekomme.
Tiltrædelse - Snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge overenskomst indgået mellem 3F og KL.
Ansøgningsfrist den 13. marts 2024.
Samtaler forventes afholdt løbende og vil foregå på Kalundborg Genbrugsplads.
Du søger stillingen via knappen "Ansøg". Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning stilingen.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Lars Birk Hyllested telefon 29 21 41 82, hverdage mellem kl. 8-15.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - -
Om ARGO
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 190 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (10-21 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
ARGO I/S, Håndværkervej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003956