BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sjældent udbudt mulighed for at opnå erfaring med en kompleks patientgruppe! Vi søger en erfaren almenmediciner med interesse for kommunikation og komplekse problemstillinger til konsultation en fast dag ugentligt.
Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde søger en speciallæge i almen medicin til varetagelse af almenmedicinske problemstillinger hos vores dobbeltdiagnose patienter.
Jobbet
Funktionen har et omfang af én fast dag ugentligt, hvor du får ansvaret for at tilse patienter henvist af psykiaterne på afdeling M for udredning og behandling af almenmedicinske problemstillinger.
Der er på en arbejdsdag afsat 6 konsultationer om formiddagen og 4 konsultationer om eftermiddagen. Herudover er der afsat tid til forberedelse fra kl. 8:00-9:00, deltagelse i konference kl. 12:00-12:30 og tid til at færdigdokumenterer, skrive henvisninger m.m. kl. 15:00-16:00.
Der er frokost med læge- og psykologgruppen kl. 12:30-13:00.
Du refererer til klinikchefen for afdeling M og indgår i faglig sparring med psykiatere, psykologer og centrets farmakolog.
Specialisering i dobbeltdiagnosebehandling
Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose).
Afdelingen er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og består af 3 integrerede døgnafsnit med plads til 76 patienter, et ambulatorium med dagtilbud, et OP-team og et Kompetencecenter For Dobbeltdiagnoser.
Vi har praktisk taget ingen tvang og lægger vægt på en ligeværdig, respektfuld og åben kommunikation. Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen i afdelingen.
Personalet tilbydes kontinuerlig faglig opkvalificering, som giver et højt fagligt niveau og en stor organisatorisk forståelse i de tværfaglige behandlingsteam.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst.
Tiltrædelse ønskes den 1. januar 2024
Interesseret?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Anette Møller telefon 38 64 24 78 eller annette.moeller.jensen@regionh.dk. Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling M på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 31. oktober 2023
Samtaler forventes gennemført den 6. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928132