Andreas Frohn: GIF bliver glemt af kommunen

Formand Andreas Frohm
Profilbillede
dato

Gevninge IF Fodbold er ikke nogen fodboldmastodont. Det sportslige er egentlig ikke det, der betyder det helt store, nej det er en klub, der favner bredt og har det sjovt imens. Men rammerne for sjov har brug for et friskt punkt, og det kræver hjælp udefra.

Ifølge formand for Gevninge IF, Andreas Frohn, er ambitionerne i hans forening ret overskuelige og til at føle på. Sportsligt er de ikke store, og det ved man godt. Men det sociale derimod. der har Roskilde-klubben høje forventninger og forhåbninger til udfaldet af samværet på holdene iblandt. 

"I Gevninge IF Fodbold, er vores sportslige målsætning for 2022 ganske simpel. Vi stræber ikke efter de helt store titler, og vi rykker nok heller ikke op med vores seniorhold. For os handler det om, at vi har det sjovt samtidig med, at vi spiller fodbold. Vi er en klub, hvor der er plads til alle," udtaler Andreas Frohn til Vores Roskilde. 

Men selvom sigtet er rettet mod gode rammer for et godt socialt miljø, så er det ikke ligefrem så nemt igen at holde gang i kedlerne, når man er en klub af en mindre størrelse. "Som alle andre (små) klubber er vi udfordret på at fastholde medlemmer, skaffe frivillige og ikke mindst nye medlemmer til klubben, men vi arbejder allerede nu på at ændre på det. Vi har aftalt, at DGI kommer og hjælper os med opstart af nye årgange, og så tænker vi hele tiden nye tanker i forhold til, hvordan vi tiltrækker frivillige," siger Andreas og retter kritik mod Lejre Kommune, da han føler, at foreningen bliver ladt i stikken:

"VI er også udfordret af vores placering i kommunen, hvor vi ligger lidt i udkanten. Det bevirker ofte, at vi ikke føler at vi bliver hørt af kommunen. Vi har kun en lysbane, og der har flere pærer været gået, siden vi startede op i november sidste år. Vi har rykket kommunen for at få det lavet, men det er endnu ikke sket. Lyset er af ældre dato, så når der mangler tre ud af 12 pærer, fremstår området relativt mørkt. Det er svære forhold at træne under. Vi er ligeledes presset på den plads, vi har til opbevaring af materialer, da vi kun har få kvadratmeter til at opbevare vores bolde og andet træningsudstyr. Det vil der dog blive lavet om på i 2023, hvor Gevninge IF får udvidet vores faciliteter indendørs."


Kilde: Formand Andreas Frohn