ARGO I/S: Servicemedarbejder til Genbrugsplads

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser - så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet! 

Vi har 2 ledige stillinger - på henholdsvis Køge Genbrugsplads og Jyllinge Genbrugsplads.

 

ARGO er et affaldsselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Den primære opgave er at sikre, at affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Det vil sige, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og den arbejdsopgave løftes blandt andet af ARGOs mange servicemedarbejdere fordelt på 14 genbrugspladser. Servicemedarbejderne rådgiver og vejleder borgere og erhvervsdrivende i forhold til affaldssorteringen på genbrugspladsen.

ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på at tale med besøgende på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper og giver en hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone med hang til humor og højt til loftet.

 

Primære opgaver: 

  • Imødekommende vejledning og servicering af kunder og erhvervskunder
  • Samarbejde om at løse dagens opgaver 
  • At holde pladsen ren og pæn
  • Sikre en god kommunikation med kunder og erhvervskunder
  • Afløsning på de øvrige genbrugspladser  

Kvalifikationer:

  • Erfaring med kundebetjening
  • Du kan lide at arbejde i teams
  • Edb på brugerniveau
  • Kørekort kategori B
  • At du tager ansvar for at opgaver bliver løst, både i dagligdagen og på den lange bane  

Dagligt vil du være i kontakt med besøgende på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner, at kunne kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og professionel måde.  

 

Arbejdstid og arbejdssted:

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge og fordelt på ugens syv dage, alle årets uger efter en vagtplan. Primært arbejdssted vil være Køge Genbrugsplads eller Jyllinge genbrugsplads, men du vil også komme rundt på andre genbrugspladser efter behov. 

Angiv gerne hvis du ønsker én plads frem for den anden.  

Tiltrædelse - Snarest muligt.

 

 Det primære arbejdssteds adresse:

Køge Genbrugsplads, Tangmosevej 104B, 4600 Køge.

Jyllinge Genbrugsplads, Brohaven 2, 4040 Jyllinge.

 

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge overenskomst indgået mellem 3F og KL.

Ansøgningsfrist d. 22. september 2023.

Samtaler afholdes d. 6. oktober 2023. 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Jakob Neve på telefon 29398907 hverdage mellem 9 - 15.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Om ARGO

ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Der arbejdes efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. ARGO har 180 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. ARGO prioriterer arbejdsmiljøet højt og ønsker et trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne. ARGO ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge ARGOs ledige stillinger.   

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ARGO I/S, Håndværkervej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/xue3d4/argo/ccawyw/servicemedarbejder-til-genbrugsplads

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902638

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet