BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Områdesekretariatet på daginstitutionsområdet i Roskilde Kommune søger en administrativ medarbejder i barselsvikariat 37 timer ugentlig pr. 1. december 2023
Om os
Områdesekretariatet varetager en række administrative og koordinerende opgaver på vegne af dagtilbudsområdet i Roskilde Kommune. Der er tale om forskellige opgaver i tilknytning til personaleadministration og økonomistyring inden for dagtilbudsområdet.
Der er syv medarbejdere i sekretariatet. Teamet lægger vægt på, at hjælpe og sparre med hinanden, og arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og en uformel omgangstone.
Det administrative team varetager forskellige administrative sekretariatsopgaver.
Herudover understøtter områdesekretariatet syv områdeledere og 52 pædagogiske ledere i Roskilde Kommunes kommunale 0-6 års dagtilbud samt dagplejen. Derudover har vi et tæt samarbejde med HR og økonomiafdelingen på rådhuset.
Teamet består af to administrative medarbejdere, der understøtter områdeledelsen i økonomistyringen af områderne, samt fem administrative medarbejdere, der arbejder med HR og personaleadministration for børnehusene og dagplejen.
Stillingen, der er ledig, vil have opgaver inden for personaleadministration. Områdesekretariatet er placereret som nabo til rådhuset, og vi deler hus med Roskilde Kommunes dagplejekontor.
I forhold til stillingen forventer vi, at du
- Har en relevant kontoruddannelse og erfaring fra det kommunale område.
- Er imødekommende, positiv og serviceminded i den personlige og telefoniske kontakt med andre.
- Er god til at samarbejde.
- Har erfaring med KMD OPUS, KMD vagtplan, RAKAT og Officepakken.
- Er en erfaring bruger af IT.
- Er klar på alsidige arbejdsopgaver i en travl hverdag.
Yderligere oplysninger
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer/uge. Din arbejdstid vil typisk ligge i tidsrummet 8.00 til 15.30, der er flextid og mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag. Derudover har vi i Områdesekretariatet ikke lang torsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er Områdesekretariatet, Gormsvej 7, 4000 Roskilde.
Tiltrædelse forventes at kunne ske 1. december 2023.
Vi indhenter straffeattest, samt reference fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Harlfeldt, der er leder af områdesekretariatet, på tlf. 2496 2874 for yderligere informationer.
Vi skal have din ansøgning med cv og øvrige relevante dokumenter senest 22. oktober 2023.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 25 oktober 2023 i tidsrummet fra kl. 8.30 - 14.00
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee8bd706)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Områdesekretariatet for Dagtilbud, Gormsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922223