Barselsvikariat som Lærer til Overbygnings Elever med Skolevægring og ASF-Udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige dansk- og engelsk lærer skal på barsel, og vi søger derfor en lærer til Østervangsskolens gruppeordning for overbygnings elever med skolevægring og/eller udfordringer inden for ASF.
Stillingen er et barselsvikariat - på fuld tid.

Vi søger dig der er solidt fagligt forankret som lærer, har viden inden for det specialpædagogiske felt og ideelt set har dansk og engelsk som linjefag.

I Gruppe O lægger vi vægt på ro, forudsigelighed og tryghed. Vi arbejder ud fra den enkelte elevs ønsker og behov i tæt samarbejde med familien. Målgruppen er normaltbegavede elever på 7.-9- klassetrin. Fælles for eleverne er, at de har et brændende ønske om at lære og gå i skole så tæt på deres jævnaldrende som muligt.

Vi er normeret til 10 elever og forventer med dig at være i alt tre lærere og en pædagog. Vi er et lille team med store ambitioner. Størstedelen af undervisningen er med tolærerordning. Vi finder kollegial sparring vigtig og kender betydningen af at det kræver et trygt arbejdsmiljø at skabe et trygt klasserum.

Du har overblik og overskud til de elever der har brug for det ekstra. Du er i stand til at understøtte de unges mentaliseringsevne og er en åben imødekommende samarbejdspartner for dine kollegaer. Der samarbejdes tæt med PPR gennem sparring og observationer, ligesom gruppen løbende modtager supervision ved ekstern supervisor.

Gruppe O er et velkørende tilbud og vi søger dig som vores kollega ind i et i forvejen godt samarbejde.

Du skal have viden og uddannelse inden for det specialpædagogiske felt, gerne med erfaring fra ASF området, kombineret med viden om skolevægring og angst. Det vil være en fordel at du er bekendt med aldersgruppen og hvis du som lærer har ført til eksamen. Vi arbejder systemisk med fokus på at styrke de unges selvværd og selvtillid gennem anerkendende og imødekommende klasseledelse. Det er ligeledes en fordel, at du har erfaring med -samt trives i, det tætte forældresamarbejde.

Østervangsskolen har 570 elever – ca. 70 medarbejdere, er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrins afdeling, og en udskolingsafdeling med to gruppeordninger og tre talentklasser i musik.

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus. Vi arbejder mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle. Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved, krop og hjerte.

 

En grundsætning på Østervangsskolen er, at det skal give mening. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde.

Vi er en byskole i grønne omgivelser – og vi er en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne.

Vi tror på at skole er noget man laver sammen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. Oktober 2024 eller snarest derefter. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 25.08.24 kl. 23.59.

Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet tirsdag d. 27. august 24, fra kl. 15.00

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Se mere om skolen på vores hjemmeside http://www.ostervangsskolen.roskilde.dk eller på Facebook.com/Brug Østervangsskolen

For yderligere information om stillingen kan afdelingsleder Lærke Maigaard kontaktes på tlf. 2165 1844


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=71cbb6bb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Østervangsskolen, Astersvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet