Billedkunstner laver mystiske væsner med børn

Profilbillede
dato

Med ler og andre naturmaterialer vil billedkunstner Maria Lau Krogh guide dine børn til at lave deres eget vilde væsen.

Det er ganske gratis at være med, men dit barn skal gå i 3. til 6. klasse for at være med (eller være fra 7 år og op). Er han eller hun det, er de meget velkomne til at udfordre dem selv ud i at lave anderledes og kreative figurer af alverdens materialer.

Arrangementet foregår i Kreativt hus for børn lørdag den 23. oktober mellem klokken 10.00 – 12.00, og der er stadig billetter at få. Selvom de er gratis, skal du stadig bestille dem via www.roskildebib.dk 

Workshoppen er arrangeret for at skabe en større læselyst og fortællelyst – der sættes fokus på, at man ikke behøver at være dygtig til at læse eller skrive for at fortælle gode historier, og her kan kreative hjemmelavede væsner være en god måde at fortælle på. 

På dagen vil det netop være de vilde væsner, der er fokus på, imens børnene laver deres egne kreative væsner – der findes jo alt fra hekse til nisser, elverfolk og mange flere mystiske skabninger, og det er dem, børnene vil inspireres af, når de kaster sig over deres egne projekter. 

Kilde: Roskilde Bibliotekerne