Bliv aflastningshjælper for en 5-årig dreng med autisme i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med autisme, eller har du et ønske om at få det? Og har du lyst til udendørs leg, hygge og ture ud i det blå? Så læs mere her:

Om jobbet

I Roskilde bor en familie med deres 5-årige søn. Han er diagnosticeret med infantil autisme og er næsten nonverbal i sit sprog. Han er en glad dreng, som på trods af at være nonverbal, er god til at fortælle, hvad han gerne vil. Han elsker at køre ture i bil og tog og er ellers bare rigtig glad for at være ude, når det er godt vejr. I hverdagene, efter en lang dag i institutionen, slapper han også godt af med sin iPad/TV eller leger med forskelligt legetøj.

Opgaven er at hente drengen fra skole i din bil. Aktiviteterne vil sammen med ham være for eksempel tur på legepladsen, køre en kortere tur i bil, lege med legetøj eller slappe af med en tegnefilm.  Skolen ligger i køreafstand. I weekenden vil opgaven primært være, at I sammen tager ud på tur med bus eller tog.

Om dig

Erfaring med autisme er en fordel, men ikke et absolut krav, så længe du er god til at aflæse drengen og ønsker at lære på området.

Det er et krav, at du har egen bil, som du vil benytte til transport på opgaven. Dine udgifter til brændstof vil blive dækket. 

Arbejdstid:

10 timer om ugen, fordelt på følgende måde:

  • 2 vagter på hverdage, hver af 2,5 timers varighed, mellem kl. 14:30 og 18:00. For eksempel mandag/onsdag eller tirsdag/torsdag, men dette kan være fleksibelt.
  • 1 vagt på en weekenddag, varighed 5 timer. Dagen og tidspunktet kan være fleksibelt.
     

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Gilhøj Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-10 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet