Vil du hjælpe borgere og virksomheder med at reducere deres ressource- og klimaaftryk, øge affaldssorteringen og være med til at fremme overgangen til cirkulær økonomi i Roskilde Kommune? Vil du arbejde i en ambitiøs kommune i en afdeling med et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for udvikling?
Så er det dig, vi leder efter i Roskilde Kommune. Vi søger to kolleger, som vil være med til at løse opgaver inden for affaldsområdet og bidrage til den grønne omstilling.
Fast stilling som tilsynsmedarbejder på affaldsområdet
Roskilde Kommune skal fra 2025 styrke tilsynet med virksomheders affaldssortering. Vi leder derfor efter en kollega til at udføre den opgave i samarbejde med de øvrige medarbejdere på området. Du skal:
- Gennemføre tilsynsbesøg hos udvalgte virksomheder og undersøge om de sorterer affaldet korrekt. Op til halvdelen af din arbejdstid bruges på tilsynsbesøg.
- Vejlede og gennem dialog hjælpe virksomhederne til at finde gode løsninger til affaldssortering
- Dokumentere og følge op på tilsynsbesøgene. Når du ikke er ude på tilsynsbesøg foregår arbejdet ved computeren på kontoret på rådhuset.
- Behandle henvendelser af forskellig karakter fra virksomheder om affaldssortering
- Planlægge og koordinere strategiske indsatser overfor virksomhederne, f.eks. kampagner til virksomhederne
- Indgå i afsnittets andre opgaver indenfor affald og miljø afhængig af dine kompetencer og interesser.
Hvem er du?
- Du har interesse for affaldssortering hos virksomheder og lyst til at blive ekspert på området.
- Du er god til at lytte og kan samtidig gøre dit budskab klart overfor forskellige typer af mennesker.
- Du kan arbejde systematisk
- Du trives med en hverdag, hvor du veksler mellem at sidde ved skrivebordet og være ude i byen.
- Du er god til at samarbejde og er indstillet på at indgå i et team, hvor vi sammen løfter opgaverne.
- Du har kørekort.
Der er mange potentielle uddannelsesmæssige baggrunde for den rigtige kandidat og vi modtager gerne ansøgninger fra både nyuddannede og erfarne ansøgere.
Barselsvikariat til affaldsopgaver
Vi leder efter en kollega, der kan hjælpe med et bredt udsnit af opgaver på affaldsområdet. Afhængig af dine kompetencer og interesser skal du være med til at:
- Gennemføre projekter fra Roskilde Kommunes kommende affaldsplan, herunder planlægge og udføre kommunikationskampagner for at styrke affaldssorteringen
- Behandle myndighedssager på affaldsområdet
- Løbende kommunikation om affaldsordninger og om indsamlingen af affald i tæt samarbejde med driften, herunder hjemmesideopdatering, sociale medier, e-boksbreve m.m.
- Udvikle og bestille grafiske produkter, f.eks. annoncer og klistermærker til affaldsbeholdere.
- Løfte øvrige opgaver på affaldsområdet
Hvem er du?
- Du har interessere i at dykke ned i lovgivningen og de juridiske problemstillinger på affaldsområdet.
- Du har fokus på at levere resultater og kan prioritere mellem flere opgaver som skal håndteres.
- Du har stærke kommunikative evner og gerne erfaring med hjemmesideopdatering, kampagnekommunikation og lignende.
- Du er god til at samarbejde og er indstillet på at indgå i et team, hvor vi sammen løfter opgaverne.
- Du har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde i en politisk styret organisation.
Der er mange potentielle uddannelsesmæssige baggrunde for den rigtige kandidat og vi modtager gerne ansøgninger fra både nyuddannede og erfarne ansøgere.
Hvad kan vi tilbyde dig i begge stillinger?
Vi tilbyder dig et udviklende arbejde på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Her er du aldrig alene med en opgave – for vi hjælper hinanden selvom vi har travlt. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde 1 dag ugentligt mandag eller fredag, såfremt det passer med opgaveløsningen. Der er sundheds- og kantineordning.
Du bliver tilknyttet afsnittet for Virksomhed og Affald i afdelingen for Miljø og Byggesag. Afsnittet består af 14 dedikerede kolleger med forskellige kompetencer inden for både drift, myndighed og planlægning på miljø- og affaldsområdet.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen som tilsynsmedarbejder er en fastansættelse med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Stillingen som barselsvikar som affaldsmedarbejder er tidsbegrænset til 10 måneder med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfrist er søndag den 2. marts 2025 kl. 23.59.
Angiv i ansøgningen hvilken stilling du søger.
Der er planlagt afholdelse af samtaler den 12. og 13. marts i tidsrummet fra 10.30 – 18.00.
Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte affaldsplanlægger Malene Krogh på tlf. 23611430. Alternativt kan du kontakte afdelingschef Kim Dahlstrøm på tlf. 4631 3401.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8d87661e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Miljø og Byggesag, Køgevej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b611fa07-28c7-48f4-93ac-95de6d1e9e52