BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af ledelse, vil du bidrage til super aktive patientforløb og vil du være en del af et stærkt og engageret ledelsesteam?
Har du lyst til at være med til at skabe aktivitet for patienterne på Sjællands Universitetshospital, ved at lede en gruppe dygtige og engagerede fysio- og ergoterapeuter i hverdagen og mod fremtiden? Vil du være del af en erfaren og rummelig ledergruppe, hvor der er fokus på kontinuerlig udvikling af opgaveløsningen, så det matcher behovene på akuthospital? Så kan du nu søge stillingen som overterapeut, med start pr. 1.10.2024. Stillingen er på 37 timer, lederoverenskomst, du har base i Roskilde, men er også i Køge på vores matrikel der, og andre steder. Du får både hjælp og udfordringer, lærer en masse om mennesker, dig selv, organisationer og alle de opgaver vi løser i hverdagen på et stort akut hospital.
Hvem er vi?
Der er i dag 56 fysio- og ergoterapeuter på matriklen i Roskilde, og du skal være leder for 25 af dem. De ergo- og fysioterapeuter som du bliver leder for, arbejder indenfor bl.a. de medicinske, kardiologiske og onkologiske specialer på matriklen. De er både erfarne og nyere i fagene, og er alle engagerede, energiske og optaget af at løse opgaverne bedst muligt. Du har en erfaren kollega, som har ledelsesansvaret for resten af terapeuterne. I har, i praksis i dagligdagen, både fælles og egne opgaver, ligesom I har opgaver og samarbejde med jeres to Overterapeut kolleger i Køge, Udviklingsterapeuter, Specialeansvarlige og Chefterapeut. Dertil kommer et veludviklet samarbejde med de mange kliniske afdelinger og afsnit som vi servicerer i dagligdagen.
Vi er praktiksted for både ergo- og fysioterapeutstuderende fra PH Absalon, og er så heldige at have 3 kliniske undervisere til at stå for den opgave og et godt samarbejde med Absalon om både studerende og forskning/udvikling.
Ud over hverdagen med drift, sparring og planlægning med medarbejdere og samarbejdspartnere, forsøger vi at være på forkant med både den nærmeste og den lidt mere fjerne fremtid. Hvor skal vi hen og hvordan kommer vi derhen? Der er fokus på udvikling, forskning og læring i afsnittet, og vi har en udviklingsstruktur som støtter arbejdet. Som tværgående afdeling har vi fokus på samarbejde, og medarbejderne er gode til at hjælpe, sparre og have det sjovt med hinanden.
Inden for en kortere årrække skal hele afsnittet flytte til Køge, og være en del af det nye Super Sygehus som Sjællands Universitetshospital er ved at bygge. Det bliver en stor og vigtig ledelsesopgave at planlægge og gennemføre sammen med alle kolleger og medarbejdere.
Hvem er du?
Har du erfaring med og/eller interesse i ledelse? Vil du være med, når vi videreudvikler fremtidens fysio- og ergoterapi på et stort akuthospital, og er du interesseret i at være med på holdet, når vi skaber nye løsninger sammen med medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere tæt på og rundt omkring?
Kan du både fordybe dig og løfte blikket og se lidt bredere på det hele? kan du holde fokus på opgaven, og samtidig have et godt blik for mennesket - både patienter, medarbejdere, kolleger - og er du frisk på at lære nye ting om mennesker, dig selv, organisationer og verden? Kan du noget selv og bede om hjælp når der er brug for det?
Vægter du et godt arbejdsmiljø højt, og trives du i en uformel omgangstone med plads til latter?
Lederuddannelse en fordel, men hvis ikke du har en lederuddannelse, skal du være interesseret i at tage en på sigt.
Du skal være nysgerrig på mennesker som er på arbejde, og du må gerne være optaget af hvordan du understøtter både drift og udvikling på flere niveauer, ligesom du skal synes at det er mindst ok at have ansvar for en del personaleadministration. Du er ergoterapeut eller fysioterapeut, og synes det er spændende at være leder for begge faggrupper.
En sund humoristisk sans er yderst vigtig og brugbar i vores organisation og som leder.
Hvad nu?
Hvis du vil høre mere om os, om jobbet eller andet, er du velkommen til at kontakte Chefterapeut Lotte Stächer Christensen på 51 16 93 26 eller Overterapeut Susanne Sønderup på 2332 6207.
Vi holder 1. samtale d. 19/8 og evt. 2. samtale d. 23/8, i Roskilde.
Se mere om Ergo og Fysioterapiafsnittene på SUH på LinkedIn
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076614