Bliv en del af Østervangsskolens engagerede team som lærer fra august 2026

dato

Da vi vokser, og samtidig styrker vores indsats i forhold til udsatte børn, har vi 2-3 lærerstillinger ledige til besættelse fra næste skoleår - altså 1/8 2026. Vi leder efter lærere med kompetencer indenfor dansk, matematik, håndværk/design, tysk og andre skolefag. Vi leder efter klasselærerkompetencer, ligesom styrke indenfor klasseledelse altid er et ”must”. Der er tale om faste stillinger og som udgangspunkt stillinger på fuld tid.

Et tæt og professionelt teamsamarbejde er kernen i vores arbejde – mellem alle faggrupper, for vi ser skole som noget vi laver sammen. I indskolingen arbejder vi alle med ”Fri for mobberi”: På skolens mellemtrin arbejder vi fast med trivselsprogrammet ”indre styrke” ligesom vi har afsat en stor del at skolens timebank til at støtte den faglige udvikling i først og fremmest dansk og matematik på mellemtrinnet.

Vi runder næste år de 600 elever, har ca. 80 medarbejdere, er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling med SFO og vækstklasse, en mellemtrinsafdeling og en udskolingsafdeling med tre talentklasser i musik og to gruppeordninger for børn med angst/skolevægring. Derudover er vi nu i gang med at udvikle mellemformer der kommer til at dække alle skolens trin.

På skolen bliver du en del af stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus. Vi arbejder mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle. Vi prøver at være en skole, hvor man ikke er alene med det der er svært. Du vil møde en skole, hvor der er plads til både hoved og krop. Vi prioriterer de kreative-innovative og musiske elementer højt og vi ved, at netop vores styrke her er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil.

En grundsætning på Østervangsskolen er, at ”det skal give mening”. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger og i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde.

Østervangsskolen er en by-skole i grønne omgivelser, og en skole, hvor der er en god tone mellem børn og voksne. Vi har rigtig meget fokus på at møde de udfordringer folkeskolen står i i disse år – og vi forventer at du vil bidrage ind i det. Østervangsskolen er en arbejdsplads, som er kendetegnet ved

  • en høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation,
  • støttende kolleger og ledelse
  • stor diversitet – både blandt børn og voksne
  • tæt professionelt samarbejde
  • interesserede børn og forældre
Vi leder efter dig som vil børn noget.

Stillingen er ledig fra 1/8 2026. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til indskolingsleder Esben Buhl – tlf. 2423 0794, Mellemtrinsleder Rikke Asbøl på tlf. 2114 3237 eller skoleleder Anders Ramsing på tlf.: 4030 6567.

Ansøgningsfrist søndag d. 10/5 – 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet mandag og tirsdag d. 19-20/5 – 2026; i tidsrummet 15.00-20.00.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest, ligesom ansættelse vil være betinget af en positiv reference. Se mere om skolen på vores hjemmeside https://ostervangsskolen.aula.dk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e1875db5-64e7-4631-9bdc-bb3868c448a7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet