Bliv en del af Roskilde PPR som psykolog og styrk børnefællesskaber i praksis

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde PPR søger psykologer og kursen er sat efter dig der er vil med i arbejdsfællesskabet om stærke børnefællesskaber og som har modet til at sætte din faglighed i spil tæt på praksis
Vi søger aktuelt 3 psykologer til faste stillinger med opstart i januar 2025.

I Roskilde PPR er vi sammen med skoler og dagtilbud optagede af ambitionen om at styrke de didaktiske og pædagogiske læringsmiljøer således alle børn og unge kan trives, lære og udvikle sig i vores skoler og dagtilbud. Herunder arbejdet med den politiske vision om at flere børn og unge sikres god trivsel og udvikling i deres lokale miljøer. Vi tror på at den mindste enhed altid er fællesskabet og gør os umage med stille os sammen i lokale arbejdsfællesskaber med målet om at skabe og understøtte stærke børnefællesskaber, relations kompetente vokse og engagerende undervisning i trygge og inkluderende miljøer.

Leder du efter en arbejdsplads, hvor fællesskab, tværfaglighed, og helhedsorienterede indsatser er kerneværdier og sigter du samtidig efter et psykologfagligt fællesskab hvor faglig udvikling og fælles læring er i højsæde? Så er Roskilde PPR måske noget for dig?

Lidt om os… PPR Roskilde er en stor og tværfaglig organisation med ca. 80 medarbejdere bestående af psykologer, tale-høre konsulenter, fysio- og ergoterapeuter, specialpædagogiske vejledere og specialpædagogiske konsulenter. Den bredde sammensætning af fagligheder og kompetencer giver os gode muligheder for at arbejde tværfagligt og sikre en helhedsorienteret tilgang i samarbejdet omkring børn, forældre og fagprofessionelle, hvilket vi som organisation vægter højt.

Lidt om, hvad vi tilbyder… Som nyansat kan du forvente et introduktionsforløb til både organisationen samt dine arbejdsopgaver. Du vil derudover få tilknyttet en mentor fra psykologgruppen og der er ligeledes mulighed for tæt sparring af psykologfaglig koordinator og af afdelingsleder. Vi har i Roskilde Kommune tydelige retningslinjer for samarbejdet om børn og unges trivsel, og du vil derfor blive en del af en organisation, hvor samarbejdet i og på tværs af dagtilbud, skole, PPR og Børn & Unge er veldefineret. Derudover kan du forvente:

  • En arbejdsplads kendetegnet ved en høj grad af tillid og medindflydelse og som har et kontinuerligt fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, hvor faglig udvikling prioriteres højt med årlige kurser, der kan være målrettet specialistuddannelsen. 
  • Opstart på modul 2 af specialiseringsmodulet pædagogisk psykologi sammen med psykologfaggruppen.
  • 2 timers ugentlig, intern gruppesupervision (psykologgruppen er delt i tre grupper med minimum en kollega i hver, der kan give autorisationskvalificerende supervision).
  • Mulighed for specialistgodkendt supervision af psykologfaglig koordinator.
  • Mulighed for ekstern supervision, såfremt at du endnu ikke er autoriseret.
  • Mulighed for kantineordning samt lån af el cykler og –biler.

Lidt om psykologgruppen… Som ansat i PPR Roskilde bliver du en del af en psykologgruppe bestående af 20 fagligt engagerede kollegaer, der står klar med kollegial støtte og sparring. Vi er en blandet gruppe bestående af psykologer med både kort og lang erfaring. Som gruppe vægter vi både det faglige samarbejde og sparring højt, men har også tradition for at byde ind med sociale arrangementer uden for arbejdstid. Derudover har vi flere hele temadage, der foregår ude af huset, hvor vi i fællesskab fordyber os i aktuelle faglige emner. Vi arbejder i makkerskaber (dette både mono- og flerfagligt) og med muligheden for at besøge hinandens praksisser.     

Lidt om psykologernes arbejdsopgaver… Som PPR-psykologer er vi optagede af at sætte vores faglighed i spil på måder der bidrager til at understøtte at alle børn og unge er en del at et stærkt fællesskab og det kalder på, at vi ofte varetager flere og varierende opgaver i samarbejdet herunder:

  • Afdækkende samtaler med børn, unge og deres forældre.
  • Rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale.
  • Supervision til fagprofessionelle i skoler.
  • Tilrettelægge og udføre praksisforløb i skoler i samarbejde med fagprofessionelle og tværfaglige kolleager i PPR.
  • Undersøgelsesarbejde med afsæt i test, observationer og spørgeskemaer.
  • Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger.

Lidt om dig… Vi søger i en psykolog og kollega, der kan genkende sig selv i flere af nedenstående punkter.

  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • Motiveret for det pædagogiske psykologiske arbejdsområde og er drevet af at arbejde med komplekse processer og problemstillinger og værdsætter en høj grad af metodefrihed.
  • Kan se dig selv indgå i et læringsfællesskab, hvor vi sammen udvikler vores psykologiske praksis i forbindelse med specialiseringsmodulet i pædagogisk psykologi.
  • Arbejder ud fra et systemisk, ressourceorienteret perspektiv og insisterer på indsatser skal have en stærk kobling til fællesskabet eller tage afsæt i fællesskabet.
  • Er fagligt dygtig og formår at omsætte og formidle viden til praksis både gennem rådgivning og vejledning samt ved deltagelse i praksisforløb med fagprofessionelle.
  • Har overblik og evne til selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver.
  • Ser værdien i tværfaglig opgaveløsning og bidrager aktivt til den.

Ønsker du yderligere oplysning om stillingen eller er du blot nysgerrig efter at mærke efter om vi kunne være fællesskabet for dig, er du velkommen til at kontakte psykolog og TR Anna Hofdahl Foldberg på telefon 2495 4803 eller afdelingsleder Sarah Asseraf Olesen på telefon 2916 7098.

Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelsen i denne stilling. 

Ansøgningsfrist mandag den 4. november 2024, kl. 12.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0879c2b6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - PPR, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet