Bliv en del af vores hæmatologiske team som sygeplejerske og udvikl dine kompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære Sygeplejerske

Har du et ønske om at udvikle dig personlig og faglig, få indsigt og gode oplevelser?

Kan du se dig selv i et nyt spændende speciale hvor du bl.a. bliver super god til den kliniske vurdering, instrumentel sygepleje, nærvær med patienter og pårørende, og samtidig indgår i en personalegruppe der tager hånd om hinanden? Så skal du måske overveje, om det ikke netop er dig vi står og mangler! I forbindelse med hjemtagelse af CAR-T behandling, er vi så heldige, at have fået tilført ekstra ressourcer kan derfor ansætte en sygeplejerske.

Hvad er hæmatologi?

For at få lidt syn for sagen, så tjek vores profil på Instagram; @blodsygdommesuh her vil du kunne se lidt om vores dagligdag, behandlinger og

Hæmatologisk afdeling er i almindelig tale en afdeling for blodsygdomme. Blodsygdomme kan både være af akut og af mere kronisk karakter. På afsnit L behandler vi hovedsageligt patienter med lymfomsygdomme som spænder vidt fra den rolige fase til en mere aggressiv fase hvor der skal gives behandling her og nu. Behandlingen består primært af kemoterapi som gives både i vores ambulatorium og i sengeafsnittet. Når patienterne får kemoterapi går der ofte 7-10 dage, og her vil deres immunforsvar være påvirket i så høj grad, at vi bl.a. skal holde godt øje med de vitale værdier og deres kliniske fremtræden da der hurtigt kan opstå akutte tilstande så som; blodforgiftning, organsvigt m.m. Vores arbejde består også af mere fredelige ting så som; transfusioner, IV antibiotika, sc. kemoterapi, fokus på god kommunikation med patienter/pårørende/ primærsektor og meget meget mere...

Hvad betyder noget for os?

Det er vigtigt at gå på arbejde og møde sammenhold og engagement, da det netop er med til at forme resten af dagen. Arbejdsmiljøet er derfor noget vi vægter meget højt, og vi ønsker også at se mere ind i diversitet, da dette kan være med til innovation og udvikling. Vi har erfaret at tildelt patientpleje/helhedspleje er en tilfredsstillende og motiverende måde at arbejde på, og det går hånd i hånd med vores intention om, at patienten og de pårørende er i centrum igennem hele forløbet. Vi prioriterer at arbejde i makkerpar hvilket fremmer læring og refleksion, og understøtter den mindre erfarne sygeplejerske i beslutningsprocesser, prioritering og struktur. Både sygeplejersker, sosu-assistenter og sygeplejestuderende fordeles i mindre grupper, hvorfra man planlægger dagens arbejde.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Supervision ved afdelingens psykolog
  • Et inspirerende og spændende arbejds- og læringsmiljø, med muligheder for personlig og faglig udvikling og uddannelse
  • Et grundigt og tryghedsskabende kompetenceudviklings program med bl.a. Hæmatologisk Kursus l, II og III. Vi arbejder ud fra en onboarding model, hvor vi lægger vægt på ugentlige samtaler, baseret på individuelle mål og skræddersyede introduktionsforløb, så vi tilpasser det til lige netop dig, din måde at lære på og i dit tempo. Det betyder bl.a. at du som nyansat vil få en mentor som du følges med i alle vagter de første 6-8 uger.
  • Vi tilbyder kursus i medicinsk kræftbehandling, hvilket primært indebærer administration af kemoterapi. Kurset er et teoretisk E-learningskursus og afdelingen har hertil et praktisk oplæringsprogram
  • Skillsstations – med afsæt i kliniske akutte problemstillinger
  • Nogle dejlige engagerede kolleger der brænder for hæmatologien, et godt arbejdsmiljø og en synlig ledelse

Hvad ønsker vi os?

  • En ny kollega, ung som gammel, erfaren eller uerfaren.
  • En kollega som er nysgerrig og har gå-på mod
  • En kollega der vægter god humor og godt samarbejde højt

Samtaler vil være løbende.

Synes du ovenstående lyder spændende, har lyst til at sende os en ansøgning eller har du lyst til at kigge forbi til en kop kaffe, så kontakt os! Timeantallet er vi fleksible med, så måske er det noget for dig hvis du ønsker en deltidsstilling? 32/37 timer pr. uge, hver 3 weekend, skiftende vagter, dog fortrinsvis 2 holdskift. Har du mest lyst til en fast aften- eller nattevagtstilling, så er det også muligt

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og besøge os; Oversygeplejerske Tina Scharbau Bøtcher, 47 32 48 20.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126224

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet