BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære sygeplejerske
Vi er 21 sygeplejersker, 12 social- og sundhedsassistenter, 6 timeafløsere ansat på Nefrologisk sengeafsnit. Vi har et unikt fællesskab og brænder for at yde den bedste sygepleje til vores patienter. Vi vil gerne invitere dig på en uformelt kop kaffe/te i afsnittet, hvor du får mulighed for at mærke stemningen i afsnittet. Ring eller skriv en besked til Oversygeplejerske Michaela, så kan I planlægge nærmere (oplysninger fremgår nederst i opslaget).
Hvem er vi?
Vi hedder afsnit B72, og befinder os på anden sal i opgang C på SUH Roskilde. Personalegruppen er fagligt stærke, har et unikt fællesskab og brænder for at yde den bedste sygepleje til vores patienter. Vi har regionsfunktionen og har 17 sengepladser til de mest komplekse nefrologiske patienter i Region Sjælland. Vores patientgrupper indebærer bl.a. dialysepatienter, diabetes patienter, patienter til udredning for nyresydom, patienter med hypertension og patienter med akut eller kronisk nyreinsufficiens. Personalegruppen består af; Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, læger, farmakonomer og lægesekretær. Derudover har vi tæt samarbejde med ergoterapeuter, bioanalytikere, vores ambulatorie og visitatorerne i kommunerne.
Nefrologi handler om meget andet end sygdomme i nyrerne. Nefrologi er et speciale hvor du kommer helt tæt på patienter og deres pårørende. Et speciale hvor vi både skal favne bredt og samtidige være højt specialiseret i dele af specialet. På nefrologisk afsnit værner vi om kernen i sygeplejen, arbejder kreativt og vender dagligt sygeplejefaglige problemstillinger i plenum på vores sygeplejefaglige konference.
Sygeplejeplejefaglig udvikling prioriteres og er en stor del af vores hverdag. Vi arbejder med vores ”Strategi for sygeplejen”, der er med til at bevidstgøre hvad sygepleje er og vigtigheden heraf. Hvis du er nysgerrige, kan du komme forbi og få et eksemplar af vores strategi. Vi anvender interne ressourcer i sygeplejegruppen til undervisning og koordinerer ekstern undervisning ved behov. Alle, om man er sygeplejerske, specialist, social- og sundhedsassistent eller har anden funktion, kan man være med til at forbedre, ændre og udvikle sygeplejen, så længe det er med afsæt i patienterne og deres pårørendes bedste.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Mulighed for at blive en dygtig nefrologisk sygeplejerske få en afvekslende hverdag med både ansvarshavende funktion sengeafsnittet såvel som enkelte ambulatoriedage
- En grundig oplæring til vores speciale og et individuelt oplæringsforløb der tager udgangspunkt i dine nuværende kompetencer
- To mentorer der hjælper dig igennem det første år, som en del af vores onboardingprogram
- Ugentlig undervisning i afsnittet
- Anerkendende og lyttende ledere
- Vi tilbyder Nefrologisk grundkursus indenfor første år, samt mulighed for at opbygge og vedligeholde kompetencer bl.a. via skills træning
- Vi tilbyder deltagelse i ”Netværk for nyansatte sygeplejersker”
- Årlige temadage og kompetencedage
- Et arbejde med akut og kompleks sygepleje
- Tog og busforbindelser lige til døren, motorvejen et stenkast herfra og okay parkeringsmuligheder.
Er du fristet til at søge?
Vi søger sygeplejerske til ansættelse pr. d. 1. december 2024 eller før/snarest muligt derefter. Stillingen er på 25 -37 timer pr. uge i skiftende vagter, hvor der er mulighed for to-holdsskifte og med weekendvagt hver 3. weekend. Vi er dog fleksible, og finder løsninger der passer til den enkelte, så spørg hvis du har særlige ønsker til timeantal eller arbejdstid - eller ønsker fast aften eller nat, så finder vi ud af det. Derudover åbner vi muligheden for at stillingen bliver vekslende mellem ambulatorie funktion og sengeafsnit. Ansøgningsfristen er d. 21. oktober og der afholdes samtaler d. 23. oktober i afsnittet.
Ring til Oversygeplejerske Michaela Lehmann på 9356 8328 eller skriv på mleh@regionsjaelland.dk. Du kan også møde os på instagram: nyremedicinsk_roskilde, hvis du er nysgerrig.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Med venlig hilsen
Sygeplejegruppen
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123228