BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være guide til det gode studieliv og bidrage til at styrke studiemiljøet for de studerende på Humtek? Brænder du for uddannelsen og er du god til at formidle og koordinere?
Du får en stor kontaktflade til studerende, undervisere og studiemiljøkoordinatorerne på Institut for Mennesker og Teknologi (IMT). Du skal understøtte det gode studiemiljø på uddannelsen i samarbejde med primært din studiemiljøtutor kollega samt studiemiljøkoordinator og studieleder på Humtek. Vi søger en ny, fordi vores ene studiemiljøtutor skal i praktik her i efteråret.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Arbejdet som studiemiljøtutor er alsidigt. Fælles for alle opgaverne er, at de har til formål at hjælpe særligt de nye 1. års studerende godt tilrette på Humtek.
Du kommer til at indgå i en lang række opgaver i relation til bl.a.;
- Medvirke til planlægning og gennemførelse af studiemiljøinitiativer særligt for 1. års studerende, som holdmøder, projektseminardage, fagcaféer
- Samarbejde med rus-vejledningen omkring indhold i Humteks rusvejldning
- Motivere og tage initiativ til workshops, events og andet af social eller faglig karakter – samt facilitere og understøtte de studerendes egne ideer til styrkelse af studiemiljøet på Humtek
- Sikre kommunikation af events og faglige arrangementer på diverse platforme
- Medvirke til at arbejde med de studerendes faglige og sociale trivsel på uddannelsen
- Være med til at sørge for et godt fysisk miljø, der gør det attraktivt at studere i Humteks bygninger
Vi lægger vægt på, at du:
- Læser på Humtek – eller som minimum har et indgående kendskab til uddannelsen samt RUCs PPL-principper (RUCs pædagogiske model)
- Har interesse i at være aktiv i dit studiemiljø
- Kan arbejde effektivt, selvstændigt og er initiativrig
- Er god til at koordinere større og mindre arrangementer, workshops, events og andet af social eller faglig karakter
- Trives med at stille dig op foran en forsamling
Mere information
Vi har et tæt samarbejde studieleder Martin Frandsen, studiemiljøtutorerne, holdkoordinatorer og studiemiljøkoordinator Kirsten Habo, hvor vi værdsætter et ligeværdigt samarbejde i en uformel tone.
Du har gode muligheder for at tilrettelægge dit arbejde ud fra dit eget og særligt de 1. årsstuderendes tilstedeværelse.
Vi aftaler faste ugentlig åbningstider, der tager hensyn til dit studie – dog forventer vi en vis fleksibilitet i forbindelse med semesterstart, hvor der er brug for at du kan indgå i besøg ved semesterstarten på bachelorholdene. Derudover forventes du at kunne lægge timer i løbet af ugen efter behov for aktiviteter samt kunne deltage i møder. Der kan forekomme enkelte aftenarrangementer.
Vil du høre mere? Så tøv ikke med at kontakte studiemiljøkoordinator Kirsten Habo på (+45) 4674 3289 eller kontakt tutorerne på humtek-tutor@ruc.dk. Så kan de ringe dig op.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast ansættelse på gennemsnitligt 7 timer pr. uge, med reference til sekretariatsleder Rikke Sjølin. Arbejdstiden ligger primært i løbet af semestrene. Aflønning er som Studenterstudievejleder/studiemiljøtutorer på 220,97 kr. dertil pension, feriepenge og øvrige tillæg. Vi ser gerne, at du kan begynde ca. 15. august, så du kan være med til at varetage opgaver fra semesterstareten 1. september 2024, så de nye studerende møder dig fra starten.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Stadsudskrift fra nuværende studie
Ansøgningsfristen er 11. august 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075095