Bliv EU-rådgiver hos Roskilde Universitet og styrk forskernes adgang til europæiske forskningsbevillinger

dato

Vil du være med til at styrke Roskilde Universitets forskeres muligheder for at opnå nogle af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger?

Roskilde Universitet har de senere år markant øget hjemtaget af forskningsmidler fra EU's forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe. Det er vores ambition at fortsætte den positive udvikling og styrke universitetets position som en attraktiv partner i europæiske forsknings- og innovationssamarbejder.

Derfor søger vi en erfaren og engageret EU-rådgiver med stærke kompetencer inden for European Research Council (ERC) og Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA). Med særligt fokus på pre-award, har du en nøglerolle i at identificere og udvikle lovende forskertalenter, understøtte konkurrencedygtige ansøgninger og bidrage til et øget hjemtag af EU-forskningsfinansiering.

Samtidig forventer vi, at du bidrager til den strategiske udvikling af universitetets samlede Horizon Europe-indsats, og at du indgår aktivt i nationale og internationale samarbejder om europæisk forskningsfinansiering og derigennem er med til at sikre, at Roskilde Universitet er godt positioneret til at udnytte de muligheder, som nye europæiske initiativer skaber.

Dine primære arbejdsområder

  • Rådgive forskere og forskningsledere om mulighederne inden for ERC og MSCA.
  • Identificere potentielle ERC- og MSCA-kandidater, i tæt samarbejde med institutternes ledelse og forskningsstøttemedarbejdere.
  • Sparre med forskere om projektidéer, bevillingsstrategier og karriereudvikling.
  • Understøtte og koordinere ansøgningsprocesser fra idéudvikling til indsendelse.
  • Bidrage til udvikling af tilbud til ERC- og MSCA-ansøgere, herunder workshops, skriveforløb og interviewforberedelse.
  • Ledelsesbetjening, herunder bidrage til universitetets strategiske arbejde med europæisk forskningsfinansiering og forskningspolitiske dagsordener.
  • Repræsentere universitetet i relevante nationale og internationale netværk og samarbejdsfora, herunder samarbejde med GCPHEU Office.
  • Følge udviklingen i Horizon Europe og formidle nye muligheder og initiativer til forskningsmiljøerne.
  • Evt. rådgive om øvrige relevante muligheder inden for Horizon Europe og EU's forskningsprogrammer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og flere års erfaring med forskningsunderstøttelse, herunder særligt med ERC og/ eller MSCA. Det er en fordel hvis du generelt har et godt kendskab til EU's forsknings- og innovationsprogrammer. Vi forudsætter desuden, at du har et godt kendskab til uddannelses- og forskningssektoren og trives i samarbejdet med forskere, forskningsledere og eksterne samarbejdspartnere.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er stærk inden for udformning og kvalitetssikring af ansøgninger, herunder overholdelse af formalia, samt en opmærksomhed på økonomi og jura.
  • Er opsøgende, proaktiv og trives ved at netværke og skabe relationer.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, kan styre flere sideløbende processer og er god til at skabe fremdrift. Samtidig lægger vi også vægt på, at du er god til at sparre og inddrage dine kollegaer.
  • Er en god formidler og kommunikerer sikkert, både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk.
  • Er fleksibel og imødekommende.

Om os
Stillingen er placeret i universitetets centrale Forskningsstøtteenhed, der er et velfungerende og ambitiøst team med fokus på at skabe resultater, men også på at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde. Vi ønsker os en kollega, der har lyst til at indgå aktivt i det sociale fællesskab i teamet.

Forskningsstøtteenheden består af 5 medarbejdere og en teamleder, der hver især varetager opgaver indenfor hhv. forskningsstøtte (EU Horizon Europe, søjle I + II, samt større danske fonde og strategiske projekter), ledelsesbetjening af rektorat og universitetsledelse, samt projektledelse af større tværgående projekter inden for forskningsområdet.

Du vil i høj grad få mulighed for at tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver, selvfølgelig i samarbejde med teamet og dine andre samarbejdspartnere. Roskilde Universitet giver mulighed for op til to distancearbejdsdage om ugen.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Anne Nielsen (tlf. 26180888 eller mail rikkeanne@ruc.dk)

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38+39. Der vil være en 1. og en 2. samtale. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at præsentere en case.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse på 37 timer pr. uge. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, med mulighed for at forhandle tillæg. Du vil blive indplaceret som special- eller chefkonsulent, afhængigt af din erfaring.

Tiltrædelse den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.

Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 13. september 2026.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b5f0c6dd-1652-4887-83ae-4f71fc91e981

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler