BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i en rådgiverrolle, hvor du vil være en central figur i økonomistyring af forskningsprojekter og institutøkonomi?
Har du en skarp økonomisk forståelse, stærke relationelle kompetencer og evnen til at skabe struktur?
Så er du et rigtig godt bud på den Forretningscontroller, vi søger til Institut for Miljøvidenskab og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) – alt sammen placeret i Roskilde. Som samarbejdspartnere for myndigheder og erhverv arbejder vi på et højt fagligt niveau for at sikre miljø og klima, og vi har brug for dig til at være med til at holde styr på økonomien undervejs.
Vi er en arbejdsplads med gode muligheder for udvikling, gode kolleger og fleksible arbejdsforhold.
Der er tale om en fast stilling med start 1. december 2024, men vi er villige til at vente på den rette kandidat.
Jobbeskrivelse
Som forretningscontroller bliver du sparringspartner i alle økonomiske spørgsmål for instituttets og centerets ledelse. I samarbejde med projektcontrollere, som administrerer forskningsprojekterne, vil du få ansvaret for koordineringen af instituttets og centerets økonomi- og projektstyring. Som forretningscontroller bliver det din opgave - gennem tæt dialog - at rådgive i økonomiske spørgsmål. Desuden vil du fungere som faglig og sparrende koordinator for projektcontrollerne; du vil være den, der samler alle trådene i forbindelse med budgetlægningen, de halvårlige forecasts og regnskabsafslutningen, og som generelt skaber det store overblik. Derudover vil du også administrere forskningsprojekter i samarbejde med forskere på instituttet.
Jobbet i sin helhed er en blanding af faste driftsopgaver, løbende udviklings- og analyseopgaver og koordinering. Det udføres i tæt samarbejde med institutleder/centerleder, projektledere og dine kollegaer i økonomicenteret. Mere konkret vil du blandt andet skulle varetage følgende:
- Have overblikket over den overordnede institutøkonomi, herunder løn, anlæg, finanslovsmidler, driftsomkostninger o.a. (budgetlægning, rebudgettering, løbende opfølgning og afrapportering)
- Rådgivning af institutledelsen ift. økonomiske dispositioner. Herunder udarbejdelse af økonomiske analyser i samarbejde med forskellige interessenter
- Understøtte udarbejdelse af forecasts i samarbejde med institutteamet
- Opbygning af strukturer for økonomi, afrapportering m.m. på en måde der understøtter vores samarbejdspartneres ønsker.
- Økonomisk administration af forskellige typer projekter, herunder budgetlægning, løbende opfølgning og afrapportering i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Godkendelse af fakturaer, rejseafregninger og øvrige betalinger m.v.
Der må forventes 5-12 rejsedage pr. år, primært til Aarhus.
Dine kvalifikationer
- Relevant uddannelse (AC eller HK-baggrund) samt solid økonomi- og regnskabsforståelse
- Erfaren IT-bruger (særlig superbruger i Excel)
- Håndtere store datasæt, analyser, pivottabeller, etc.
- Stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle opfølgning og analyser til modtagerne (formidle økonomi til ikke-økonomer)
- God til at skabe relationer
- Forstår at balancere mellem regler, principper og en serviceorienteret tilgang til forskere og projektledere
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
- Faglig stolthed, lyst til at tage ansvar, detaljesans og evnen til at følge opgaver til dørs
- Imødekommende og løsningsorienteret indstilling
- Lyst til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab i afdelingen
Vi bruger særligt Navision, Power BI og Office pakken, samt systemerne RejsUd, IndFak og WorkZone.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men også trives i et team, , hvor vi er afhængige af hinanden for at kunne levere et godt resultat. Vi lærer meget af hinanden, så du skal være villig til at dele din viden med og tage imod input fra dine kolleger.
Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech og betjener fakulteterne Natural- og Technical Sciences.
Vi varetager den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter og økonomisk opfølgning.
Vi har medarbejdere der er placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg.
Den ledige stilling er fysisk placeret i Roskilde. Samlet set er vi i alt ca. 85 medarbejdere på de ovennævnte lokationer.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Nat-Tech Økonomi (au.dk)
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejds- og privatliv.
- Et dynamisk og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkeltes faglighed, der indbyder til livlig og åben diskussion, hvor humor og godt kollegaskab betyder meget.
- Kolleger med høj faglighed og gode muligheder for udvikling gennem opgaver og sparring samt diverse ERFA- og arbejdsgrupper
- Varierende arbejdsdage, særligt som følge af vores meget brede kontaktflade både internt i Økonomi-afdelingen og på tværs af afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU.
- Fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for op til 2 dages distancearbejde pr. uge.
- Gratis parkering, personaleforening, mulighed for leje af feriehuse, kunstforening, deltagelse i DHL-stafet, samt diverse sociale arrangementer som f.eks. julefrokost o.l.
- En ledelse der inspirerer til åbenhed og giver plads til forskellighed.
- En grundig onboardingproces, hvor du blandt andet får en fast, uddannet mentor i minimum 6 måneder.
Har du spørgsmål?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Teamleder Britt Vilstrup pr. mail Britt.vilstrup@au.dk eller på mobil 2027 7621.
Deadline
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 3. oktober 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 7. og 8. oktober 2024 samt 2. runde den 21. oktober 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113432