Bliv ledelsessekretær for rektor ved Roskilde Universitet og gør en forskel i en spændende akademisk hverdag

dato

Har du lyst til at være sekretær for Roskilde Universitets rektor og indgå i et tæt kollegialt samarbejde i rektorsekretariat? Er du struktureret, dygtig til at samarbejde og har sans for detaljenog kan du lide at spille ledelsen god? Så er du måske den kollega, vi leder efter.

Den 1. marts tiltrådte en ny rektor på Roskilde Universitet, der sammen med prorektor og universitetsdirektøren udgør den overordnede ledelse af universitetet - rektoratet. I Rektorsekretariatet står vi for den nære understøttelse af rektoratet og universitetets bestyrelse samt centrale råd, nævn og udvalg. Vi mangler en kollega, der som sekretær for rektor kan indgå i den fælles opgave om at sikre strukturerede rammer omkring deres arbejdsdag.

Om jobbet
Du vil blive ansat som ledelsessekretær for rektor, hvor du i samarbejde med det øvrige sekretariat skal understøtte ledelsesbetjeningen af rektoratet. Din primære opgave bliver at organisere og holde styr på vores rektors mange møder og aktiviteter, herunder at styre kalender og sikre at rektor er forberedt til de enkelte møder.

Din dag vil byde på opgaver, der både kræver stærke administrative færdigheder, effektiv prioritering og evnen til at samarbejde med forskellige kolleger fordelt over hele campus. Du vil indgå i et team, der sammen understøtter det samlede rektorat, og hvor vi er fælles om opgaveløsningen.
Blandt dine øvrige opgaver vil være planlægning af større eller mindre arrangementer, varetage kontakten til universitetets mange eksterne samarbejdspartnere samt varetage mail- og materialedistribution ud i organisationen.

Andre opgaver er håndtering af rejseafregninger, fakturaer, journalisering m.v. samt diverse administrative ad hoc-opgaver.

Om dig
I forhold til din erfaring forestiller vi os, at du:

  • har en relevant uddannelse som f.eks. kontoruddannet eller professionsbachelor i offentlig administration og/eller har erfaring med sekretariatsbetjening af en direktion
  • har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation og meget gerne inden for uddannelsessektoren
  • har solid erfaring med Office-pakken
  • er stærk i dansk sprog og grammatik
  • har erfaring med IT-administrative systemer som fx RejsUd, IndFak, F2 og lignende – alternativt at du er god til at sætte dig ind i nye IT-administrative systemer.

I forhold til dine personlige kompetencer lægger vi særlig vægt på, at du:
  • er god til at organisere, strukturere og har sans for kvalitet og detaljer, og i det hele taget sætter en ære i at have styr på tingene
  • holder overblik og kan arbejde koncentreret, også når der er korte deadlines
  • er serviceminded og møder dine kollegaer og samarbejdspartnere med åbenhed, fleksibilitet og en løsningsorientereret tilgang
  • arbejder selvstændigt, er proaktiv og initiativrig.

Om os
Du bliver en del af et professionelt rektorsekretariat med dygtige kollegaer, som arbejder tæt sammen med de øvrige enheder i universitetets administration. Vi spænder bredt i erfaring og faglighed og lykkes med at løse opgaverne i fællesskab.
Vi har en spændende og varieret hverdag tæt på universitetets rektorat med gode muligheder for sparring og udvikling. Der er et tæt samarbejde med engagerede kollegaer, hvor tillid, dialog og faglighed vægtes højt.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Rektorsekretariatet Nada Ommen på nommen@ruc.dk eller tlf. +45 51827034.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 21. – 22. april. Forventet tiltrædelse er 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om ansættelse på fuldtid, dvs. 37 timer om ugen. Du bliver ansat efter kvalifikationer og erfaring i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er den 15. april 2026
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/591c2a9a-4b0b-43e5-b2fa-a278f7248f8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet