Bliv leder af regnskabsteamet på Roskilde Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at fortsætte en faglig stærk indsats på Roskilde Universitet. Har du ambitioner på egne og dine medarbejderes vegne, og kan du se dig i en stilling, hvor du både fastholder en stabil drift på regnskabsområdet, og får ansvar for universitetets samlede regnskabsaflæggelse. Så leder vi efter dig til Roskilde Universitet.

Vi kan tilbyde en stilling i et fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for selvstændig opgaveløsning i et opgavefelt hvor du og dit team skal sikre faglig sparring på tværs af Roskilde Universitets centrale og decentrale økonomifunktioner, og sikre at regler og rammer på regnskabsområdet overholdes. Du får ligeledes ansvaret for at sikre koordinering med institutionsrevisor og UFS (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).

Du får ansvar for regnskabsteamet, hvor du som leder af 6 medarbejdere skal være med til at sikre et retvisende regnskab for Roskilde Universitet, som giver det optimale styringsgrundlag med fokus på effektive og robuste regnskabsprocesser. Dette omfatter både opgaver, der håndterer drift og interne arbejdsgange samt arbejde med at udvikle regnskabsprocesser og udnytte økonomisystemets muligheder.

Vi søger en kollega med en relevant baggrund (f.eks. Cand.Merc.Aud, Cand.polit,, HK eller lignende) og som kan genkende sig selv i noget af nedenstående:

  • Du er struktureret og initiativrig, og har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde
  • Du har gode evner til at prioritere opgaver og fordele ressourcer, så vi i fællesskab når enhedens mål
  • Du kan tænke analytisk og omsætte viden til løsninger og formidle dem.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og lyst til at være i dialog med omgivelserne.
  • Du tænker forretningsorienteret og har en personlighed, der gør dig i stand til at fremme og efterspørge stærke samarbejdsrelationer.
  • Du har arbejdet med styring og regnskabsprocesser i en organisation, hvor økonomi og praksis skal gå hånd i hånd.
  • Du kan forholde dig kritisk til arbejdsgange og se effektiviseringsmuligheder.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
På Roskilde Universitet bliver du en del af Økonomi og Campus. Der vil være et tæt samarbejde med de andre teams i forhold til en sammenhængende økonomistyring på Roskilde Universitet. Regnskabsteamet består af finans-, debitor, kreditor og controlling. Det er et erfarent og velfungerende team, og vi anser regnskabsregistreringen som en af hjørnestenene i vores økonomistyring.

Dine kommende opgaver og ansvarsområder, i samarbejde med resten af teamet, vil være:
  • Ledelse af et team på 6 medarbejdere
  • Aflæggelse og koordinering af årsrapport for Roskilde Universitet
  • Kontakt og planlægning med ekstern revision
  • Kontakt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på området for regnskab og økonomistyring
  • Regnskabsinstruks for Roskilde Universitet
  • Interne retningslinjer og regelsæt på regnskabsområdet
  • Finansiel Strategi, kapitalforvaltning og likviditetsopfølgning
  • Sikre velfungerende processer for regnskabsmæssige registreringer
  • Systemansvar for universitetets økonomisystem

Roskilde Universitet anvender som udgangspunkt de økonomiske systemer, der understøttes af Økonomistyrelsen, dvs. Navision Stat, IndFak, RejsUd, SLS og LDV.

Om Økonomi og campus
Stillingen er placeret i regnskabsteamet i afdelingen Økonomi og Campus. Regnskabsteamet er en del af universitetets centrale økonomifunktion. Vores fokus er at levere en økonomistyring, der matcher Roskilde Universitets komplekse økonomi. Økonomi og Campus består af 4 teams (projekt, budget, regnskab og campus) og der vil være stort fagligt samarbejde med de andre teams

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt venligst Vicedirektør for Økonomi og Campus René Niehues Birch på rnbirch@ruc.dk eller (+45) 23748458.
Vi forventer at indkalde til ansættelsessamtaler den 11. oktober, der vil være 2 samtaler og test, hvis man indkaldes til 2. samtale.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med HK eller AC-overenskomsten, som chefkonsulent med personaleansvar. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Derudover tilbyder Roskilde Universitet en attraktiv flekstidsordning og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. november 2024 eller snarest derefter.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 7. oktober 2024.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.

Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet