BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I sektionen Værksted & Lager, søger vi lige nu en lærling, der har interesse i at uddanne sig til materielmekaniker her hos os.
Sektionen Værksted & Lager har det overordnede ansvar for vedligeholdelse og reparation af materiel på jernbanen og er nu på udkig efter en dygtig Lærling.
Som lærling indgår du i den daglige drift, hvor vi i en travl og humoristisk atmosfære fungerer godt med hinanden.
Reparation og vedligehold af forskellige maskintyper
Det bliver din primære opgave at vedligeholde, reparere og renovere maskinparken, der bliver brugt til at vedligeholde jernbanen. Opgaverne løser du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Der er primært tale om reparation og vedligeholdelses af dieselmotorer, hydraulikanlæg, hydraulikstyring, pneumatik, transmissioner, el-anlæg, svag- og stærkstrøm, kraner samt periodiske eftersyn af skinnekørende materiel f.eks. troljer og vogne.
Uddannelsen er rammesat til maksimalt 2 år og 6 måneder (inkl. grundforløb 1+2), men vil blive individuelt sat sammen ud fra dine kvalifikationer.
Skoleopholdene vil foregå i Nordjylland på HEG, hvor du vil bo på skolen mandag til fredag.
Derfor skal du være afklaret med at være væk hjemmefra i disse perioder.
Du kan læse mere om uddannelsen på skolens hjemmeside her HEG
Nysgerrig og fleksibel
Vi forventer at du møder udhvilet til tiden og er veloplagt, samt har en nysgerrighed til at lære nyt og nemt ved at tilegne dig viden.
En fleksibel indstilling til opgaverne er fordelagtigt, da din hverdag til tider kan være uforudsigelig. For at opretholde et godt samarbejde i teamet er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og er arbejdsom.
Endelig er det vigtigt, at du har en ansvarlig tilgang til dit arbejde og forstår at respektere de mange sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med at arbejde ved jernbanen.
Hvem er vi?
I sektionen Værksted & Lager får du 25 kollegaer fordelt på flere lokationer, du vil opleve frihed under ansvar og et miljø hvor social trivsel, læring og sikkerhed er højt prioriteret!
Vi ser frem til at lære dig en masse, her hos os.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og Håndværkerorganisationen for ansættelse af lærlinge.
Basislønnen for lærlinge i Hovedstaden:
- Elever under 25 år udgør
Løn inkl. pension: 14.811,06 kr.
- Elever over 25 år udgør
Løn inkl. pension: 25.272,20 kr.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Teamleder Lars Lind – 23964881
eller Sektionschef Bjørn Hammar – 20362248.
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Stenvænget 1, Stenvænget , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118301