BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en visionær og kompetent leder? Leder du efter et job med udfordringer og fagligt engagement?
Arbejder du selvstændigt og struktureret og kan lide, at der er stor mulighed for at præge dit arbejde? Er du en ambitiøs oversygeplejerske med interesse og kompetencer inden for psykiatri samt relevant videreuddannelse i ledelse? Så kan du blive ny oversygeplejerske på vores sengeafsnit Ø1stuen i Psykiatrien Øst.
Der er rig mulighed for at påvirke såvel din egen funktion som den daglige udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med ledelsen i Psykiatrien Øst. Der arbejdes lige nu på at udvikle Ø1stuen til en intensiv lukket afdeling.
Om din kommende arbejdsplads
I Psykiatrien Øst arbejder vi ambitiøst og udviklingsorienteret for at optimere den faglige kvalitet i vores arbejde. Vi er et forskningsaktivt psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus. Her prioriterer vi arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.
Du vil arbejde i tæt samspil med forskellige faggrupper samt patienter og deres pårørende. Medarbejdergruppen har mange forskellige kompetencer, der hver dag bringes i spil. Du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige oversygeplejersker i Psykiatrien Øst.
Vores fokus er, at patienterne mødes med omsorg, effektivitet, høj faglighed og på at styrke inddragelsen af patienternes pårørende og netværk i øvrigt.
Vi søger en afdelingssygeplejerske som:
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, personlig gennemslagskraft og evner at skabe følgeskab og give arbejdsglæde.
- Har evnen til at bevare overblikket, se muligheder i komplekse opgaver og koordinere indsatsen.
- Evner at se tingene fra andres perspektiv og er åben og anerkendende i din kommunikation.
- Har viden og erfaring fra psykiatri, og mestrer mono- som tværfagligt samarbejde og læring.
- Kan arbejde med forandringer, tænke nyt og se mulighederne i nye tiltag
- Har individuel og tværfaglig indlevelse, er stærk på det relationelle og kan lede flere faggrupper
Vi tilbyder dig:
- Et afsnit med omkring 30 engagerede og dedikerede medarbejdere
- Gode kollegaer og en arbejdsplads der arbejder for mest værdi for patienterne.
- En mentor blandt øvrige afdelingssygeplejersker samt tæt ledelsessparring med ledende oversygeplejerske
- Gruppesupervision med dine oversygeplejerske kollegaer
- At blive en del af en engageret ledergruppe
- Udviklingsmuligheder bl.a. i form af uddannelse i ledelse af medarbejdere
Har du brug for flere oplysninger om stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen eller vil du komme forbi til et uforpligtende besøg i vores afsnit, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Ditte Thomsen: 21606378 eller konstitueret oversygepl. Kimmie Frandsen: 93569838.
Vi afholde samtaler løbende i opslagsfasen.
Vi har brug for at kontakte 2 referencer inden endelig aftale om ansættelse.
Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Du kan læse mere om din kommende arbejdsplads her: https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/afsnit-oe1-roskilde/Sider/default.aspx
Ansøgningsfrist 20.09.2024
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110551