Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje, og vil du arbejde som respiratorisk handicaphjælper? Så er du måske den, vi søger!
Om opgaven
Vi søger en respiratorisk handicaphjælper til en åben og imødekommende 27-årig mand, der bruger respirator på grund af muskelsvind. Han bor sammen med sin mor i Roskilde.
Han går i et dagtilbud mandag til fredag, og i fritiden spiller han ofte online spil og ser film og serier.
Din opgave er overvågning af den respiratoriske behandling og hjælp til personlig pleje. Herudover indgår der nogle praktiske opgaver og ledsagelse til aktiviteter på dagvagterne.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. For at være en god støtte for manden i dagligdagen, er det vigtigt, at du kan tage initiativ, og at du er god til at motivere.
Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du bliver sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning
Arbejdstid
Stillingen er på 12 – 24 timer om ugen fordelt på 1-2 vagter, som primært vil være nattevagter. Vagterne er af 12 timers varighed, og kan både ligge på hverdage, helligdage og i weekender.
Mødetiderne er som følger:
Dagvagt kl. 06.45 – 19.00
Vågen nattevagt kl. 18.45 – 07.00
Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.
....................................................................
Ved opfølgende spørgsmål kan du kontakte os på 36344990 for en uforpligtende samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133382