BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Leder du efter et studiejob, som er meningsfyldt og giver et indblik i det at drive et universitet? Er du en dygtig kommunikatør, service- og handlingsorienteret og god til at holde overblik? Så har du muligheden for at få søge et job, som giver dig erfaring med at arbejde i en større organisation og samarbejde på tværs af fagligheder. En uddannelse er meget mere end blot den undervisning, som finder sted i et lokale, og med jobbet her får du mulighed for at være en del af maskinrummet i et team, der arbejder med studiemiljø, trivsel og uddannelseskvalitet.
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) på Roskilde Universitet søger en studentermedhjælp, der kan understøtte Uddannelsesteamet ca. 15 timer om ugen. Du bliver en del af vores institutsekretariat, som består af 15 medarbejdere, der understøtter instituttets ledelse, forskere og studienævn, og vi har brug for studentermedhjælpere til at løfte store som små opgaver på instituttet.
Du vil få en række administrative, praktiske og koordinerende opgaver relateret til aktiviteter og studiemiljøindsatser, der ligger i forlængelse af undervisningen på instituttets uddannelser. Opgaverne løses i tæt samarbejde med uddannelseskoordinatorer og studiemiljøtutorer med inddragelse af sekretariatets øvrige medarbejdere.
Vi tilrettelægger dine opgaver i forhold til dine kompetencer, men de kan f.eks. være:
- Planlægning og afvikling af kandidat-studiestart, employability-workshops, specialeopstartsseminar og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter.
- Drift og udvikling af ISEs nye studiemiljørum på Moodle og How to RUC (online onboardingkurser).
- Drift af sociale medier.
- Diverse studenterrettede kommunikationsopgaver (dansk og engelsk), herunder mindre grafiske opgaver som f.eks. plakater.
- Journaliseringsopgaver og datahåndtering.
- Administrativ og praktisk support for uddannelseskoordinatorer.
Kvalifikationer
Du vil få administrative rutineopgaver, hvor du arbejder struktureret og detaljeorienteret, men stillingen indeholder også opgaver af mere koordinerende, kreativ og praktisk karakter i forbindelse med f.eks. planlægning og afvikling af arrangementer. Her er det vigtigt, at du er kreativ, serviceminded og udviser initiativ og gå-på-mod.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med kommunikationsopgaver og/eller eventfacilitering, f.eks. gennem studiejobs eller frivilligt arbejde.
- Har kendskab til og gerne erfaring med LinkedIn.
- Er en stærk kommunikatør skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
- Arbejder struktureret og er god til at holde overblik over planlægningsprocesser, der kan være både korte og lange.
- Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
- Har erfaring med at arbejde i Outlook, Excel og Canva.
Som ansat på ISE er der sjældent to dage, der er ens, og du kan forvente at møde opgaver af forskellig karakter, der giver dig brede kompetencer inden for uddannelsesadministration, kommunikation og eventplanlægning.
Vi tilrettelægger dine arbejdstider sammen, men ser gerne, at du fordeler timerne over 2-3 dage om ugen. Vi er gerne fleksible, men kræver også fleksibilitet af dig ift. at kunne være til stede i forbindelse med aktiviteter sidst på eftermiddagen eller først på aftenen (i særlige tilfælde).
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Uddannelseskoordinator Signe Bøtzau Paulsen på spaulsen@ruc.dk eller telefon +45 46743667.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på gennemsnitlig 15 timer pr. uge med reference til sekretariatslederen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Vi ser gerne, at du kan begynde 1. december eller snarest muligt derefter.
Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 10. november 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135757