Vi skal desværre sige farvel til flere af vores dygtige kollegaer, og derfor leder vi nu efter 3 nye studiemiljøtutorer. Vil du hjælpe dine medstuderende til et godt studieliv? Brænder du for at skabe et godt studiemiljø? Er du initiativrig og vedholdende? Så er det dig, vi søger!
Om stillingen
Som studiemiljøtutor er du med til at understøtte og udvikle et motiverende og godt studieliv på de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor fagligt og socialt fællesskab er i højsædet. Din primære opgave er at skabe en god atmosfære blandt de studerende, og dermed bidrage til et godt studieliv på tværs af instituttets uddannelser og årgange. Vi søger lige nu både studiemiljøtutorer, der kan understøtte den gode studietid på vores bacheloruddannelser og på vores kandidatuddannelser, herunder planlægning og afvikling af studiestart, studiemiljøaktiviteter og diverse workshops.
Du vil få mulighed for at arbejde med følgende opgaver:
- Idéudvikling og afvikling af sociale og faglige arrangementer, som understøtter studiemiljøet.
- Informationskampagner og oplæg f.eks. til Åbent Hus og på de forskellige uddannelser.
- Support af studieledere og holdkoordinatorer med f.eks. afvikling af faglige aktiviteter og workshops.
- Overblik over og understøttelse af det fysiske studiemiljø i ISEs bygninger.
Vi søger lige nu studiemiljøtutor til følgende uddannelsesprofiler:
Profil 1: De Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelser
Som studiemiljøtutor på bacheloruddannelser arbejder du med at understøtte de studerende på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse (SAB) og den internationale samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse (SIB). Du vil primært blive tilknyttet den danske uddannelse, men vil have tæt samarbejde med de andre studiemiljøtutorer. På bacheloren har vi særligt fokus på at understøtte overgangen fra elev til at være studerende.
Profil 2: Politik og Forvaltning, Samfundsjura, Socialvidenskab og tilhørende fagmoduler
I denne stilling arbejder du for at fremme de danske kandidatstuderendes studiemiljø og understøtter studielederne i at planlægge og gennemføre studierettede aktiviteter. Særligt under studiestart får du en central rolle med at arrangere og afvikle aktiviteter, samt facilitere workshops og faglige arrangementer, der styrker de studerendes læring, netværk og fællesskab.
Profil 3: Business Administration and Leadership, Virksomhedsledelse, Samfundsøkonomi og de erhvervs- og samfundsøkonomiske fagmoduler
Vi søger en studiemiljøtutor, der skal arbejde særligt med studiemiljøet på de erhvervs og samfundsøkonomiske uddannelser og sammenhængen mellem bachelordelen og kandidatniveau. I denne stilling arbejder du med studerende, hvor mange har en international baggrund. Du bygger bro mellem forskellige kulturer og bidrager til et inkluderende studiemiljø. En vigtig del af jobbet er at planlægge aktiviteter, der styrker fællesskabet og hjælper internationale studerende med at navigere i den danske universitetsverden – herunder de uskrevne regler, arbejdsformer og forventninger.
Hos ISE får du:
- Fleksible arbejdstider – Tilpas arbejdet efter din hverdag og studie.
- Frihed til at sætte dit eget præg – Mulighed for at forme dine opgaver og dykke ned i områder, du brænder for eller vil udvikle dig indenfor.
- Styrket dine kompetencer inden for projektstyring – Få praktisk erfaring med at planlægge og gennemføre events, workshops og projekter.
- Mulighed for at arbejde som en del af et engageret fællesskab – Arbejd tæt sammen med dygtige studerende, undervisere og studieledere.
- Mulighed for at blive en aktiv del af studielivet på RUC – Bidrag til at skabe spændende aktiviteter og events på campus.
- Træning i både mundtlig og skriftlig formidling og præsentation – Bliv tryg i at holde oplæg foran større grupper og lave forskellige kommunikationsopgaver.
- Dybere forståelse for universitetets interne strukturer og processer - Herunder de administrative funktioner, der understøtter den daglige drift.
Du bliver en del af et team med seks studiemiljøtutorer på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvor I arbejder tæt sammen på tværs af ansvarsområder i samarbejde med instituttets uddannelseskoordinatorer. Du vil også samarbejde med studieledere, undervisere og de studerende selv. Du får løbende introduktion og oplæring, og det forventes ikke, at du kan alting fra start – blot at du er nysgerrig og har gå-på-mod.
Om dig
Du skal være aktiv studerende på en af instituttets uddannelser. Du kan med fordel have erfaring som rusvejleder, det øvrige frivillige miljø på campus eller som repræsentant i et studienævn – men også andre erfaringer er velkomne – det vigtigste er, at du har masser af gå-på-mod. Skriv gerne i ansøgningen, hvordan du kan trække på og anvende dine tidligere erhvervede kompetencer og indsigter i stillingen.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Kan tage selvstændigt initiativ til kontakt og aktiviteter, drive handling, afrunde og sætte ny ideer og projekter i søen.
- Er god til at samarbejde med mange forskellige aktører.
- Kan engagere dine medstuderende i ideer og tiltag.
- Kan navigere i RUC’s organisation, på campus og på de forskellige kommunikationsplatforme (f.eks. Moodle, study.ruc.dk, Intra).
- Har kendskab til uddannelserne, kendskab til RUC’s frivillige miljø og organisationer er et plus, men ikke et krav.
- Er skarp til at formidle både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
Om ISE
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv forsker i sociale, erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige forandringer. Instituttet består af ca. 100 fastansatte forskere, 40 ph.d. og 40 deltidsansatte undervisere, og har et årligt optag på 1200 studerende. En del af vores uddannelser og ansatte er engelsksprogede, vi orienterer os internationalt og arbejder til dels på engelsk. Du kan læse mere om instituttet her.
Roskilde Universitet er i gang med implementering af en ny administrativ driftsmodel. På uddannelsesområdet er et af målene en bedre styring og effektivitet i opgavevaretagelsen og en styrkelse af understøttelsen af de studerende. Implementeringen vil blive gennemført i løbet af 2026, og der kan således blive tale om ændringer i opgaveløsning og organisatoriske referenceforhold.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på 10 timer om ugen med reference til sekretariatsleder Anna Birgitte Mygind. Timerne er ikke jævnt fordelt over et semester, og der vil forekomme perioder med flere og færre ugentlige timer. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL. Vi ser gerne, at du kan begynde d. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.
Har du spørgsmål så kontakt Uddannelseskoordinator Signe Bøtzau Paulsen på tlf. +45 46743667 og/eller mail spaulsen@ruc.dk.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilke(n) af profilerne, du ser dig selv i. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d. 29. og/eller torsdag d. 30. april 2026.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen kan være på både dansk og engelsk og skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 26. april 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6fc1c82b-97a3-4ab7-af2d-4883ddff295d