Bliv visitator i Roskilde Kommune og spil en central rolle i ældreplejen

dato

Roskilde Kommune søger en visitator til Myndighedsservice

Da en kollega har søgt nye græsgange, har vi nu en ledig stilling. Stillingen som visitator er på 32-35 timer ugentlig og er til besættelse 1. juni 2026.

Myndighedsservice er en del af Sundhed & Omsorg og har erfarne og meget engagerede medarbejdere, hvor høj faglighed, innovation og kvalitet i kerneopgaven er i fokus. Vi er fysisk placeret på rådhuset og er en afdeling med i alt 6 udskrivningskoordinatorer, 12 visitatorer og en flowkoordinator organiseret i selvstyrende teams.

Med den aktuelle Ældrereform står vi midt i forandringer i forbindelse med indføring af helhedspleje på hele ældre- og sundhedsområde. Myndighedsservice har en central rolle i udviklingen og samarbejdet omkring, at opgaveløsningen også fremover understøtter borgerinddragelse, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • sagsbehandling af ansøgninger om personlig pleje og praktisk hjælp efter Ældreloven § 10
  • sagsbehandling af ansøgninger efter Serviceloven inden for personlig pleje og praktisk hjælp § 83 og 83a, 84, 86, 94, 95 og 118
  • visitationsbesøg i borgers hjem og på vores midlertidige pladser med henblik på vurdering/bevilling af indsatser
  • Tæt samarbejde med hjemmeplejen fx ved deltagelse i ugentlige møder i de tværfaglige miniteams i hjemmeplejen
  • udarbejde pleje- og ældrebolig ansøgninger
  • daglig kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, borgere og pårørende
Vi forventer, at du:

  • er uddannet sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut
  • har erfaring som visitator eller anden myndighedsfunktion
  • har gennemslagskraft og er beslutningsdygtig
  • er god til at kommunikere og i stand til at målrette din kommunikation til borgere, pårørende, samarbejdsparter etc.
  • behersker IT på bruger niveau, vi arbejder i Nexus.
  • er god til at tilrettelægge din arbejdstid og dine opgaver
  • er analytisk, systematisk og kan holde overblikket
  • er fleksibel og medvirker aktivt i udviklingsprocesser
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig:

  • et selvstændigt og udfordrende job, hvor du selv kan være med til at præge din hverdag
  • fagligt alsidige arbejdsopgaver
  • Grundigt introduktionsforløb til området og til Roskilde Kommune
  • en arbejdsplads i forandring og udvikling
  • et job med mange kontaktflader
  • samarbejde med fagligt dygtige kolleger
  • erfarne kollegaer der vægter sparring højt
  • et job i en afdeling, hvor vi prioriterer at hjælpe hinanden
  • visitatoruddannelse, hvis ikke du har den
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du rette dine spørgsmål til leder af Myndighedsservice, Katrine Schjelde på tlf. 2374 7554, katrinesp@roskilde.dk eller til visitator Rikke Dalsten på mail: rikkevd@roskilde.dk eller telefon 4631 6497 kl 8.30-9.30

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 32-35 timer ugentlig.
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem aftaleberettiget part og KL. Stillingen er omfattet af Ny Løn.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfristen er d. 22. april 2026.
Ansættelsesstart d. 1. juni 2026

Samtaler forventes afholdt den 27. april 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/be65031f-a137-4541-a09e-504b3186114d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet