BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores Børne og Ungeambulatorium på mellem 28 og 30 timer ugentligt.
Vi har har brug for en kollega med højt drive og engagement, og med særligt ansvar for eget team indenfor et af vores subspecialer med tæt samarbejde med læger og sygeplejersker.
Vi søger dig, som er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, gerne med rutine i Sundhedsplatformen. Du har gode kommunikative evner og vil bidrage aktivt til at få forældre, børn og unge og andre samarbejdspartnere til at føle sig trygge og velkomne.
På Børne- og Ungeafdelingen modtager vi børn og unge i alderen 0-18 år med alle medicinske sygdomme. Sekretærteamet vægtes højt hos alle faggrupper og inddrages i mange opgaver og tværfaglige teams med høj faglighed. Vi har en dynamisk og travl hverdag med et udfordrende og spændende arbejdsmiljø. Her møder du både hospitalsklovne og legehelte.
Du vil blive en del af et lægesekretærteam på 9 lægesekretærer. Vi er engagerede og vægter det gode samarbejde og et godt læringsmiljø med bl.a. ugentlige personale og undervisningsmøder.
Vi sætter pris på rummelighed og på at benytte os af hinandens kompetencer og forskelligheder. Vi har et godt sammenhold, og spiser frokost sammen hver dag, og afholder også sociale arrangementer udenfor arbejdstiden. Vi har et rigtig godt team med rigtig god stemning, skønne grin og omsorg for hinanden og patienterne. Vi spiller hinanden gode og værdsætter et trygt og godt arbejdsmiljø.
Vi sikrer en god introduktion med understøttende buddy- og mentorordning
Stillingen er på 28-30 timer, og timerne kan enten placeres med en ugentlig fridag eller kortere dage, så det også passer med dit privatliv.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Overordnet at sikre det gode patientforløb
- Modtage patienter i afdelingen
- Telefonbetjening med forældre, børn og samarbejdspartnere
- Al håndtering i Sundhedsplatformen
- Ambulatoriet har veltilrettelagt arbejdsrul, som går på skift, så man opnår rutiner indenfor alle sekretæropgaverne.
- Tværfagligt samarbejde
- Mulighed for specialfunktioner og tilknytning som sekretær for et tværfagligt team
Vi ønsker, at du:
- Har overblik og trives i en travl og omskiftelig hverdag med få nære kolleger
- Er ansvarsfuld og følger dine opgaver til dørs
- Er opsøgende og nysgerrige på opgaveporteføjlen
- Vil bidrage med en positiv og engageret tilgang
- Er uddannet lægesekretær
- Har lyst til at give børn og familier en positiv oplevelse på hospitalet
- Trives med mangeartede opgaver og mange afbrydelser i hverdagen
Børneafdelingen består af en akut børnemodtagelse, et sengeafsnit, et neonatalafsnit samt et børneambulatorium samt børnepalliationsteam.
Du er også meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål eller hvis du har lyst til at besøge vores afdeling.
Ansøgningsfrist 18. oktober 2023
Samtaler afholdes mandag den 23. oktober i dagtiden.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921451