BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lynghøjskolen søger to børnehaveklasseassistenter da vi får en tredje børnehaveklasse, og da vores nuværende assistent har valgt at gå på pension.
Begge stillinger er på 35 timer, og ønskes besat af uddannede pædagoger, der gerne må have erfaring med arbejde i børnehaveklasse og/eller SFO. Arbejdstiden lægges som skoletimer, SFO- eftermiddage samt morgenåbnere, det er derfor nødvendigt, at du har mulighed for at arbejde i tidsrummet 6.30 til 17.00.
Den ene stilling er til besættelse snarest muligt og den anden pr. 1. august 2024.
Hvem er vi:
Lynghøjskolen ligger i Svogerslev ca. 5 km. vest for Roskilde centrum, omgivet af fantastisk natur og et godt forankret forenings- og kulturliv. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 2 – 3 spor samt en gruppeordning med to klasser. Der er tilknyttet omkring 70 lærere og pædagoger. SFO’en er pt. opdelt i to afdelinger for henholdsvis 0.-1. klasse og 2.-3. klasse.
Lærere og pædagoger har et tæt samarbejde, som er organiseret i årgangsteams. Teamet omkring 0. klasserne består af børnehaveklasseledere, assistenter og SFO-kontaktpædagoger.
Lynghøjskolen er en aktiv skole, hvor der lægges vægt på læring og trivsel samt deltagelsesmuligheder for alle børn. Skole/hjem- samarbejdet er højt prioriteret og bakkes op af en ressourcestærk forældrekreds samt en meget engageret skolebestyrelse.
Vi ser gerne:
- At du vil være med til at videreudvikle vores inkluderende læringsfællesskaber.
- At du arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor du ser barnets styrker og ressourcer og kan støtte i en skolekontekst.
- At du er stærk i værdiskabende relationsarbejde med både børn, kolleger og forældre.
Du kan få yderligere informationer ved at ringe til pædagogisk afdelingsleder Bodil Kjærum på tlf. 2728 5654.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.
Der vil med din accept blive indhentet reference og ved endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse via linket senest onsdag d. 24. april kl. 12.00.
Der gennemføres ansættelsessamtaler fredag den 26. april 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d8aa64a4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Lynghøjskolen, Lynghøjen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028978