Børnehavepædagog til det bæredygtige Børnehus Bikuben

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe et læringsmiljø af høj kvalitet, organiseret i små og meningsfulde fællesskaber, skabt af nærværende og relationskompetente voksne? Og vil du arbejde i et nyt hus, hvor der er fokus på bæredygtighed og du har mulighed for at påvirke den pædagogiske retning? Så er det dig, vi mangler til vores børnehave!

Det centrale for vores pædagogik er at vi går op i, at de voksne er opsøgende og deltagende i børnenes lege. Vi er nysgerrige på børneperspektivet og vi brænder for at skabe rammer, som er udviklende for børnene.

Det betyder at vi arbejder med at følge barnets initiativer, er guidende i stedet for korrigerende og er ressourcetænkende. Vi arbejder med at forstå barnets intentioner, i stedet for at fokusere på dets handlinger. Hos os er de voksne på gulvet sammen med børnene og vi prioriterer legen højt.

Og nu lidt om dig
Du skal være nysgerrighed, initiativrig og have lyst til at udvikle dig som pædagog og du skal være vild med at arbejde med hele børnegruppen.

Du er god til at koordinere pædagogiske processer og planlægning af aktivitetsplaner og overordnede temaer.

Vi har store ambitioner på børnenes vegne og vi ønsker at arbejde sammen med dig, som også synes, at børnenes trivsel, udvikling og læring kommer i første række. Dig, som tager ansvar for, at børnene kan lege og lære i udviklende rammer. Har du hjertet og motivationen med dig, så hører vi gerne fra dig. I din ansøgning vil vi rigtig gerne høre om, hvad du kan bidrage med, hvad du er dygtig til og hvad du brænder for pædagogisk.

Hvis du kan dette, tilbyder vi et børnehus med høj faglighed og fantastiske rammer

Her er plads til personlig udvikling og kreative indslag. Vi er en medarbejdergruppe, der har mod på og lyst til udvikling og nytænkning, og hvor der er plads til grin og forskellighed. Vi er stadig i proces med at lære hinanden at kende og udvikle vores fælles pædagogik, så der er plads til at du kan tage ansvar og få indflydelse på strukturen, rutinerne og pædagogikken

Vi er et hold faglig engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der sammen med vores børn og forældre glæder os til at byde dig velkommen i Bikuben.

Om os – et bæredygtigt hus med en unik beliggenhed
Vi bor centralt i Roskilde i et skønt nybygget hus med en masse legepladser og parker rundt om os, hvor børnene kan få udfordret deres grovmotorik. Vi har stationen lige om hjørnet, så der er rig mulighed for at komme ud at opleve nærområdet eller tage på en længere tur, med madpakker.

I Bikuben vi har plads til fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper med i alt 140 børn fordelt på to plan. Vi er ikke fuldtallige endnu, men vi vokser og mangler dygtige kollegaer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer. Stillingen er fra 1. januar eller snarest muligt.

Mere information
For yderligere information se hjemmeside på Børnehuset Bikuben - Roskilde Kommune eller kontakt pædagogisk leder Karen Thingstrup på 2160 4284 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Søg via det aktive link i annoncen.
Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3d3b29df)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Bikuben, Køgevej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet