BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger fra 1. marts 2024 eller hurtigst muligt en uddannet pædagog til vores vuggestue.
Du må hjertens gerne komme med erfaring, og du må også være nyuddannet pædagog. Vi byder begge dele velkommen til vores hus og personalegruppe.
- Elsker du de mindste vuggestuebørn?
- Er du nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe tryghed?
- Vil du give vores børn den bedste start på deres liv i Bullerby?
Børnehuset Bullerby er et hus, der altid er i udvikling. Vi elsker at gøre pædagogik på nye måder og være opfindsomme og kreative.
Vi har i 14 år arbejdet med og udviklet det, vi ser som vores egen pædagogiske overbevisning: "Nysgerrighedens Pædagogik". Nysgerrighedens Pædagogik indebærer, at arbejde målrettet med barnesyn, med indretning af læringsmiljøer, med pædagogisk dokumentation, med refleksion og med aldersopdeling.
I den sidste tid har vi fordybet os i vores måltidspædagogik, i begrebet risikofyldt leg og til foråret skal alle medarbejdere have en ICDP uddannelse.
Om stillingen
Vi søger en pædagog 37 timer til Snullerne, der er vores mindstegruppe i vuggestuen. Stuen rummer 12-13 børn i alderen 8 måneder til ca. 1, 8 år.
På Snullerne har vi prioriteret den rigtig gode normering, så du vil blive del af et team på i alt 3 pædagoger og 1 medhjælper. Snullerne har desuden 3 dejlige rum at boltre sig på.
Særligt for Snullerne
Snullerne er vores indkøringsstue, og derfor børnenes og forældrenes første møde med institutionsverdenen og Bullerby.
Derfor er arbejdet på Snullerne meget fokuseret på den nære omsorg, den tætte forældrekontakt og det skønne samspil med de mindste.
Arbejdet foregår i gulv og øjenhøjde med fokus på at skabe trygge, kærlige og nærværende rammer, for børnene at udvikles i.
Vi forventer, at du kan være med til at udvikle stuens læringsmiljøer og tilpasse de ting børnene tilbydes til deres aldersgruppe.
Vi har særligt fokus på børnenes dannelsesprocesser, på at skabe udviklingsmuligheder for meningsgivende børnefællesskaber og på at skabe demokrati i børnehøjde.
Det er desuden vigtigt, at du har et godt overblik og kan være med til at skabe en tydelig og genkendelig struktur i børnenes hverdag.
Snullerne er meget optaget af sanser, sprog, motorik og musik.
Du får en særlig rolle i det nære daglige forældresamarbejde, hvor du vil vejlede, beskrive barnets dag og høre ind til forældrenes oplevelser.
Vi kan tilbyde:
- Et hus med lækre og æstetiske læringsmiljøer, og hvor vi prioriterer indretning af læringsmiljøer på 2 årlige personalemøder.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
- Faste ugentlige stuemøder og tid til forberedelse.
- Masser af mulighed for indflydelse på egen hverdag.
- En leder, der har været i huset i 14 år.
Andre kompetencer
- Aktiv medspiller i det pædagogiske arbejde.
- Tager initiativ til pædagogiske aktiviteter.
- Har humor og kan finde "din indre klovn" frem i arbejdet med børnene.
- Gerne god til sang og sanser.
Vi er et stort Børnehus i Roskilde, under Område Midtvest.
Vores hus normeret til 95 børn fordelt i to huse; Vuggestuen med 3 aldersopdelte grupper og Børnehaven, med 3 aldersopdelte grupper.
Ledelsen i vores børnehus består af pædagogisk leder Lone Ørnø og områdeleder Anni Glindorf. Områdelederen sidder eksternt.
For spørgsmål vedrørende stillingen eller rundvisning kontakt venligst pædagogisk leder Lone Ørnø på mail loneo@roskilde.dk
Ansøgningsfrist onsdag d. 14-02-24.
Samtalerne afholdes løbende og efter ansøgningsfristen
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a8f3a164)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Bullerby, Ejboparken, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981537