Børnehuset Bullerby søger to faglige og strukturerede pædagoger til vores børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr. 1. juni er vi så heldige at have to ledige pædagogstillinger i vores børnehave, på Regnbuen, hvor de 3-5 årige børn går. Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt.

I vil på Regnbuen blive et team på 3 pædagoger og en medhjælper.

I Børnehuset Bullerby arbejder vi med det, vi ser som vores egen pædagogiske overbevisning. "Nysgerrighedens Pædagogik". Nysgerrighedens Pædagogik indebærer, at arbejde målrettet med barnesyn, med indretning af rum og lokaler, med systematisk pædagogisk refleksion og dokumentation og med aldersopdeling. Vi er inspireret af pædagogikken fra den Norditalienske Reggio Emilia.

I børnehaven og i Bullerby arbejdes der projektorienteret. Dvs. at vi tager udgangspunkt i, hvad der optager børnene og ud fra dette arbejder i mindre grupper med dette tema. Vi arbejder desuden med tydelige læringsmiljøer, læringsstationer og har fokus på æstetik.

I Bullerby har vi udsatte børn, der skal støttes og guides særligt pga. sociale, sproglige eller eksekutive vanskeligheder.

Hver stue i børnehaven har 6 timers stuemøde om måneden og hver pædagog har 2 timers tid til forberedelse per måned.
Vi prioriterer desuden indretning af vores læringsmiljøer på to årlige personalemøder.

I foråret 2025 skal alle personaler i Bullerby have en ICDP uddannelse.

Særligt om Regnbue-stuen
Regnbuen er normeret til 20 børn i alderen 3-5 år.
Regnbuen er kendt for et godt kollegialt miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor man bakker hinandens idéer op.
Stuen er kendetegnet ved at arbejde projektorienteret med fx eventyr, at lave fede kreative processer og arbejde med dialogisk læsning og dialogisk tegning.
Stuen er superflot æstetisk indrettet med lækre opdaterede læringsmiljøer og arbejder med dagspiktogrammer og ugeplaner, samt opdeling af børn i mindre grupper.

Vi kan tilbyde:

  • Et hus der altid er i udvikling fagligt og som prioriterer faglighed og vidensdeling på   personalemøder
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • God stemning i personalegruppen
  • En struktureret og ambitiøs leder, der har været i huset i 14 år
  • Masser af mulighed for indflydelse på egen hverdag
  • Et hus der er opdateret på IT udstyr. Hver stue har fx egen bærbar computer, 2 stk. Iphones   til dokumentation, projektoropsats med højtalere og et netværksprinter i både vuggestue og børnehave.

Vi har en forventning om, at du som pædagog i Bullerby:

  • Knuselsker børn og er god til at lege
  • Er struktureret og har godt overblik
  • Er god til læringsledelse og kan vise børnene rammer og guidning
  • Har en nærværende og anerkendende tilgang til alle
  • Er mødestabil
  • Er en god kollega og har humor i dit møde med andre
  • Er IT kyndig (Aula, Word m.m.)

Særlige forventninger til en pædagog i Bullerby
Vi forventer, at du en faglig kompetent, nærværende, anerkendende og empatisk pædagog, der har lyst til at være i børnehøjde og er nysgerrig på børnenes perspektiver og opmærksom på at udvikle de børnefællesskaber, der er i gruppen.
Som pædagog i Bullerby har du tiltro til børnene og er nysgerrig på andres og egen praksis og handlinger.
Vi forventer, at du er ambitiøs, idérig, kreativ og at du har en æstetisk sans.

Du må meget gerne have lyst og gerne erfaring med arbejdet med udsatte børn. Du skal have et tæt samarbejde med forældre, kollegaer, ressourcepersoner og leder.

Om Bullerby
Vi er et stort Børnehus i Roskilde, under Område Roskilde Midtvest. I område Midtvest er der 8 institutioner. Vores hus normeret til 98 børn fordelt i to huse; vuggestuen med 3 aldersopdelte grupper og børnehaven, med 3 aldersopdelte grupper.

Ledelsen i vores børnehus består af områdelederen Anni Glindorf (der sidder eksternt) og den pædagogiske leder Lone Ørnø.

vores hjemmeside kan du læse om vores hus og pædagogik. For yderlige information eller aftale om rundvisning, kan Pædagogisk leder Lone Ørnø kontaktes for en uforpligtende snak på 4631 6468 eller på mail loneo@roskilde.dk 

Der er ansøgningsfrist fredag d. 23-04-24

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende i ansøgningsperioden og efter ansøgningsfristens udløb.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden ansættelse.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=08eb7ebb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Bullerby, Ejboparken, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet