Børnehuset Mælkevejen søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Mælkevejen søger en engageret pædagogmedhjælper til vores vuggestuegruppe på 31.5-33 timer ugentligt pr. 1. januar 2024.

Brænder du for, at arbejde med at styrke, trivsel, udvikling, læring og dannelse hos de yngste børn? Så er det måske dig vi mangler!

Mælkevejen er et mindre dagtilbud der ligger centralt i Roskilde midtby – tæt på alt. Vi består af 37 børn fordelt på en vuggestuegruppe med 14 børn og en børnehavegruppe med 23 børn, du vil få 8 dygtige kollegaer som også brænder for kerneopgaven.

Vi søger dig der brænder for det gode børneliv i vuggestuen, og i din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på hvordan du arbejder med at styrke både børnefællesskabet og det enkelte barn, samt hvordan du understøtter det gode samarbejde med dine kollegaer – både dem på stuen men også på tværs af huset. Vi vil også gerne læse eksempler på hvordan du i samarbejde med dine kollegaer planlægger pædagogiske aktiviteter ud fra børnegruppens udvikling og interesse, og hvordan du er nysgerrig sammen med børnene i hverdagen.

I Mælkevejen brænder vi for, at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn og børnefællesskabet. Og du vil blive en del af et hus hvor hverdagen er præget af et stort fokus børneperspektivet og på leg, derudover er fri for mobberi en vigtig del af vores pædagogiske praksis.

Når du bevæger dig rundt i huset vil du møde kollegaer som arbejder målrettet med det enkelte barns trivsel og udvikling gennem leg, pædagogiske aktiviteter og projekter som børnene er aktive medskabere af.
Vi arbejder ud fra mottoet: "børn gør det godt, hvis de kan", det kommer til udtryk ved at der arbejdes med børnenes individuelle udvikling, og at vi møder børnene der hvor de er.
Du vil blive en del af et engageret team, hvor der altid er plads til nye ideer og projekter, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vores pædagogiske hverdag i samarbejdet med dine kollegaer på stuen.

Mælkevejen er en del af Område Midtøst som består af 7 institutioner. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vores kerneopgave har vi defineret som: "børns trivsel og læring i centrum". Vores vision er, at vi gerne vil arbejde med høj kvalitet og med særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn.

Vi ser gerne at du kommer forbi til en rundvisning inden du søger stillingen, kontakt pædagogisk leder Stina Andersen på 4631 4692/2362 9159 eller på stinaa@roskilde.dk for en rundvisning.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist 22.11.23 kl 12.00, samtaler afholdes i uge 47 og 48.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d36d6e38)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Mælkevejen, Frederiksborgvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet