Børnene i Børnehuset Solstrålen søger en ny sej pædagog, som er klar til sjov og leg – er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære voksen
Vi er en masse børn, som går i vuggestue og børnehave i Børnehuset Solstrålen, og vi bliver flere og flere. Derfor søger vi en ny, sej pædagog, som vil være med til lege, undersøge, lære nyt, grine, finde på og have det sjovt, både ude og inde – og især i vuggestuen. Vil du være vores nye voksen?
Mange hilsener
Børnene i Børnehuset Solstrålen

Hverdagsmagi i børnehuset
Børnehuset Solstrålen består af en vuggestuedel og en børnehavedel med hver fire stuer og egne produktionskøkkener. De er fordelt i to adskilte bygninger, hvoraf børnehavedelen for nyligt er blevet gennemrenoveret. Siden renoveringen er der kommet flere børn til, og snart er vi fuldt hus – med 44 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Børnehuset åbner hver dag kl 6:30 og lukker kl. 16:45 mandag-torsdag, og kl. 16:30 om fredagen. Vi skiftes til at åbne og lukke, og vi dækker ind for hinanden, når der er brug for det.

Ingen dage er ens, men alle dage byder på særlige øjeblikke, både inden for i vores mange forskellige læringsmiljøer og uden for på legepladsen, hvor vi er heldige at have god plads. Vi nyder også at bruge lokalmiljøet aktivt. Inden for kort afstand, har vi idrætsanlæg, gymnastikhal, skov, eng, og et stort nyt kulturhus, samt bibliotek. Vi laver både ting sammen på stuerne, opdelt efter alder, på tværs af stuerne eller alle sammen samlet. Sammen skaber vi trygge rammer, hvor børnene kan udfolde og udvikle sig.

Der er altid god mulighed for at nye ideer kan opstå, og vi støtter hinanden, i at prøve ideerne af. Nogle gange bliver succesen så stor, at det bliver til en tradition. Et børnehavebarn fortæller f.eks. at "om fredagen spiller vi musik. Det er altid god musik, og så må man gerne danse […] og så har jeg slet ikke tid til at tage hjem fra Børnehave". Vi hylder hverdagsmagien, og nyder at skabe den sammen.

"Skal vi lege?"
I en hverdag i børnehøjde, er det vigtigt med voksensparring. Derfor arbejder vi i teams, og bruger hinanden aktivt. Alle pædagoger har én time om ugen, hvor man kan arbejde mere uforstyrret med at løse opgaver.

Der er fuld fart på i hverdagen, så vi har ekstra fokus på at passe på os selv, og vores kollegaer. Vi har for eksempel ugentlig frugtordning og et fælles frivilligt træningsinitiativ – og så arbejder vi på at få en massageordning. På den måde får vi ekstra energi til hele tiden at skabe og udvikle, inspirerende og lærerige, aktiviteter og miljøer for børnene.

Lyder det som noget for dig, så søger vi aktuelt pædagog til vuggestuedelen, i en 34-37-timers stilling. 
"Skal vi lege", spørger børnene og til dét, håber vi, at du vil svare "ja".

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, samt principperne i Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattester, samt referencer fra tidligere arbejdssted i forbindelse med ansættelsen.

Vil du høre mere?
Hvis du vil høre mere om Børnehuset Solstrålen og den aktuelle stilling, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Hansen, via telefon på 2138 5234.

Ansøgningsfrist den 12. januar 2024 kl. 10.00


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c139b834)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Solstrålen, Ørstedvej, 4130 Viby Sjælland

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet