BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i spidsen for etableringen af en selvstændig Karkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital? Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks yngste universitetshospital med en ambition om, at drift, forskning og undervisning går hånd i hånd?
Sjællands Universitetshospital søger lige nu en chefsygeplejerske, der i samarbejde med en ligeledes ny cheflæge, skal være med til at opbygge en ny, selvstændig Karkirurgisk Afdeling i Region Sjælland.
Kompetencer
Chefsygeplejersken skal i samarbejde med cheflægen opbygge afdelingen, som en selvstændig afdeling, da den adskilles fra Kardiologisk Afdeling. Chefsygeplejersken skal arbejde målrettet med at yde høj kvalitet på alle niveauer til patienterne i Region Sjælland, inden for det karkirurgiske speciale. Karkirurgien er i rivende udvikling under Kardiologisk Afdeling, men med de fremtidige behov for karkirurgi og den voksende population er der behov for et selvstændigt fokus.
Stillingen ønskes besat af en chefsygeplejerske, der foruden kendskab til specialet, samtidig er motiveret af og har visioner om opbygning af en ny afdeling.
Den nye Karkirurgiske Afdeling er den eneste karkirurgiske afdeling i Region Sjælland og skal varetage udredning og behandling af samtlige karkirurgiske patienter i regionen. Der er i dag et tæt samarbejde med både Region Syd og Region Hovedstaden om disse borgere, når der er tale om højt specialiserede funktioner og akut karkirurgi.
Vores vision er at sikre patienterne i Region Sjælland en ensartet høj behandlingskvalitet på linje med de andre regioner. At der opleves et godt sammenhængende patientforløb internt på SUH, men i mindst lige så høj grad mellem de forskellige sektorer, herunder især almen praksis. SUH stræber mod at være et modigt hospital, hvor vi vil gå forrest i prioriteringsdebatten og være med til at skabe mange muligheder for vores personale og for de patienter, der kommer og har brug for vores ekspertise.
Arbejdsglæden findes ved det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen og ved de høje ambitioner om at sætte nye mål for uddannelse, udvikling og forskning, når aktuelle mål er nået. Fællesskabsfølelsen vægter vi meget højt på SUH, her hilser man på hinanden på gangene, selv om vi efterhånden er over 6000 medarbejdere.
Fælles forståelse og respekt for hinanden er nøgleordene i vores mono- og tværfaglige samarbejde.
Afdelingen kommer til at bestå af en sengeafdeling med 10 sengepladser, et tilknyttet ambulatorie, en lægesekretærenhed samt et fælles sekretariat. Karkirurgisk Sengeafsnit og Ambulatorium ligger på samme afsnit, så der kan deles viden på tværs, og der vil være et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i de to funktioner.
Afdelingen skal deltage i både præ- og postgraduat uddannelse af læger og sygeplejersker og uddannelse af social- og sundhedsassistenter. Sundhedspersonale under uddannelse tildeles ansvar gennem aktiv deltagelse i det kliniske arbejde i superviserede rammer.
Kvalifikationer
Vi søger en chefsygeplejerske, der
- Er visionær, strategisk, struktureret og har interesse for og evne for at opbygge en udviklende og dynamisk afdeling
- Er tillidsvækkende, inddragende og godt kommunikerende og arbejder for et godt mono- såvel som tværfagligt arbejdsmiljø
- Kan sætte retning for den nye afdeling i samarbejde med cheflægen og med inddragelse af de nødvendige samarbejdspartnere
- Kan være med til at opbygge og efterhånden styrke afdelingens profil såvel internt som eksternt
- Kan opbygge en kultur, hvor patientinddragelse og den patientoplevede kvalitet har stor værdi
- Har erfaring og evne til at sikre inddragelse af patienterne i disse forløb.
Chefsygeplejersken skal både have erfaring og have opnået resultater inden for organisatorisk arbejde, herunder tilrettelæggelse af gode individuelle patientforløb og videreudvikling af den kliniske praksis.
Din motivation for at kaste dig ud i ledelsen af en afdeling, der skal etableres er afgørende. Du skal have erfaring med ledelse og have en ledelsesmæssig uddannelse.
Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Pr. 1. januar 2024 fusioneres Sjællands Universitetshospital og Nykøbing Falster Sygehus. Vi er her for at behandle og pleje patienter, men vi vil gerne være modige og turde gøre det nødvendige for at sikre fremtidens sygehusvæsen. Så her er mange muligheder, og vi ser os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sygehusvæsen på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Ansøgning
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 3. december 2023. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Sjælland og DSR.
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Lønborg Friis, tlf. 29 16 27 02, eller chefsygeplejerske på Kardiologisk Afdeling, Jytte Bruhn, tlf. 22 88 12 95, for supplerende information.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 03.12.2023
Første samtale: 13.12.2023
Anden samtale: 18.12.2023
Tiltrædelse: senest 1. april 2024
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930185