Cykelbiblioteket i Roskilde holder åbningsfest

Foto: Stock Photo. Man kan blandt andet prøve en ladcykel og se om det kan være en erstatning for bilen.
Profilbillede
dato

Lørdag d. 5. marts kl. 10 er der åbningsfest for cykelbiblioteket. Det sker på Musicon, Rabalderstræde 30, lige uden for Hal 12.

På cykelbiblioteket er konceptet, at alle kommunens borgere gratis kan låne en specialcykel i en eller flere dage. De kan låne cyklen for at afprøve om det kan være et reelt alternativ til bilen.

Cykelbiblioteket holder åbningsfest fra kl. 10-15. Her kan alle, der er inviteret til en cykelsnak, prøve specialcykler, tage en tur på den officielle gule Grand Depàrt cykel og udfordre børnene på en trafikbane.

Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen, vil kl. 11 cykle gennem det røde bånd på en ladcykel og vil dermed officielt åbne biblioteket.

Mellem kl. 11-13 vil du kunne møde en række af kommunens cykelklubber, der viser deres sportsgren frem.

Der vil være omkring 30 specialcykler på cykelbiblioteket, og biblioteket vil yderlig bestå af et cykelværksted.

Kilde: Redaktionen