Danmarks aller første kvindlige FIFA-spiller er blot 16 år

Profilbillede
dato

Det er netop blevet offentliggjort, at Fiona Frydendal har skrevet kontrakt med R288 eSport (i Fredericia), og derved bliver hun den allerførste kvindlige FIFA-spiller i Danmark i en alder af blot 16 år. 

 Fiona er opvokset på den københavnske vestegn, og hun læser EUX Business på andet år (efter sommerferien).

 Hun startede sin intresse for fodbold i Brøndbyernes IF, hvor hun hurtigt kom på førsteholdet for U13-årgangen.

Men hun skiftede lige så hurtigt de gule og blå vestegnsfarver ud  med farverne i Roskilde Pigefodbold (sort og blå), hvor hun sammen med resten af Roskilde-pigerne på U18-Øst vandt i landets næstbedste række sidste år.

Fiona har gennem årene spillet en del FIFA, og selvom der er langt fra grønsværen og til controlleren hjemme på værelset, så er hun glad for at have underskrevet en flerårig kontrakt med R288 eSport.

Og hun glæder sig til at komme i gang, så hun kan få sat skub i sin FIFA-udvikling.

 “Vi glæder os utroligt meget over at have fået denne mulighed for at hjælpe Fiona i hendes udvikling," siger Rasmus Lange fra R288 eSport og fortsætter:

"Hendes forståelse for spillet som fodboldspiller er helt i top, og vi er overbeviste om, at hun kommer til at give drengene kamp til stregen.”

Kilde: R288 eSport
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.