Dejligt, lille arbejdsfællesskab søger ny kollega, som kan være med til at skabe den bedste behandling for voksne med spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrien Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejerske, diætist eller anden relevant faggruppe søges til 37 timer i et team af 4 sygeplejersker i Dagbehandling for spiseforstyrrelser pr. 1. april 2024 – og vi venter gerne på den rette.

Kan du se dig selv arbejde med spændende, komplekse, følelsesmæssige og sociale problemstillinger og har du lyst til at dykke ned i psykodynamisk, miljøterapeutisk metode, så er dagbehandling for spiseforstyrrelser det rigtige sted for dig.

Din arbejdsdag vil byde på måltidstræning med patienter over 18 år samt gruppebehandling af forskellig kararter. Der er mulighed for, at du kan få indflydelse på gruppernes indhold.

Da vi er et lille team, søger vi derfor en kollega, som hviler i sig selv og har mod på at arbejde tæt sammen.

Dagbehandlingen hører under Klinik for Spiseforstyrrelser, der varetager den ambulante behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser i Region Sjælland. Medarbejderne er opdelt i to teams og arbejder tværfagligt; ét team for børn og unge og ét team for voksne. Dagbehandlingen er et mere intensivt tilbud som supplement til den ambulante behandling.

Dagbehandlingen er delt op i to teams, der tilbyder behandling af 4 voksne og 4 børn/unge med forældre i 6 ugers forløb. Stillingen er i voksenteamet, hvor du vil være den ene af to medarbejdere. Der samarbejdes tæt med de tre sygeplejerske i ungeteamet og det tværfaglige team i Klinik for Spiseforstyrrelser.

Arbejdsopgaver
• Måltidstræning.
• Psykoedukation.
• Gruppebehandling.
• Vejlede sygeplejestuderende - gerne klinisk vejleder erfaring.
• Rådgive og vejlede pårørende og samarbejdspartnere.
• Arbejde målrettet med spiseforstyrrelsens regler ved at få indsigt i tanker, følelser og adfærd som ligger til grund for- og vedligeholder spiseforstyrrelsen.
• Støtte til normalisering af kropsvægt, etablere hensigtsmæssige spisemønstre.
• Praktiske opgaver i dagbehandlingen.

Hvad kan vi tilbyde
• Mulighed for indflydelse af behandlingstilbud i forhold til fagligt indhold og organisering.
• Verdens bedste arbejdsplads blandt gode kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres.
• At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret team.
• Fast supervision med et mentaliseringsbaseret udgangspunkt.
• Mulighed for personlig og faglig udvikling ved undervisning og temadage.
• En arbejdsplads hvor humor og et godt fællesskab vægtes højt.
• Fri i weekender, højtider og helligdage.

Kompetencer
• Du er uddannet autoriseret sygeplejerske, diætist eller anden relevant faggruppe.
• Du har psykodynamisk, miljøterapeutisk erfaring.
• Du har psykiatrisk erfaring, gerne med spiseforstyrrelser.
• Du har erfaring med- og kan lide at undervise og formidle.
• Du har et godt somatisk fundament.
• Gerne relevant videreuddannelse.
• Gerne erfaring med at arbejde recovery orienteret.
• Gerne erfaring klinisk vejleder erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger såvel tilfredsstillende børneattest samt straffeattest til offentlig brug.

Yderligere oplysninger                                                                                                                                          
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Ninna Lundsgaard, 58 53 80 80, Koordinator Jenny Gottschalk-Jørgensen, 58 53 80 80 eller ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist:  17/3-24
Samtaler: 20/3-24

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet