BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af den rivende udvikling der sker på det medicotekniske område indenfor sygehusvæsenet? Så læs videre her.
Vi tilbyder en stilling som dialysetekniker til besættelse snarest muligt.
Stillingen:
Der er tale om en fuldtidsstilling som dialysetekniker med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Du vil blive ansat i Medicoteknik Region Sjælland med tjeneste på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Dialyseområdet er et højteknologisk behandlingsområde med særlige krav til driftsforhold og medicoteknisk udstyr. Dialyseområdet er derfor organiseret med en ”egen” dialysetekniker, som primært arbejder på dialyseafdelingen.
Du vil som dialyseteknikker være ansvarlig for den løbende reparation, service og vedligeholdelse af sygehusets dialyseudstyr, vandbehandlingsanlæg mv. Du kommer til, sammen med leverandører, at varetage implementering, installation og idriftsættelse af nyt udstyr.
I den udstrækning opgaverne i dialysen giver mulighed for det, vil du indgå i Medicotekniks øvrige opgaveløsning.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med det kliniske personale i dialyseafdelingen, kollegaer i Medicoteknik og regionens øvrige sygehuse samt med personale fra IT-afdelingen, Teknisk Afdeling, og øvrige kliniske afdelinger.
Du må forvente at kunne blive inddraget i akut afhjælpning af fejl på udstyr i forbindelse med drift af udstyret.
Dialyseteknikeren forventes at kunne fejlfinde og vejlede i sygehusenes dialyseudstyr.
Medicoteknik lægger vægt på et tværgående samarbejde og fælles udvikling i regionens dialysefunktioner. Denne strategi understøttes af at Region Sjælland har ens dialyseudstyr på alle sygehuse.
Dine kompetencer og kvalifikationer:
-
Uddannelse som klinisk medicotekniker, elektronik-fagtekniker eller anden relevant teknisk baggrund.
-
Erfaring med servicering af dialyseudstyr eller hospitalsudstyr vil være en fordel.
-
Være villig til fortsat uddannelse og udvikling. Uddannelse foregår typisk hos leverandør eller producent i Danmark eller udlandet.
-
Godt kendskab til PC-udstyrs installations-, drifts- og vedligeholdelsesfunktioner og til snitflader mellem IT-systemer og medicoteknisk udstyr.
-
Dynamisk, selvstændig og med udadvendt personlighed.
-
Serviceminded med situationsfornemmelse, rolig optræden og gode samarbejdsevner.
-
Overblik, initiativ, fleksibilitet og vilje til udvikling.
-
Udvise teamånd både med kolleger lokalt og i den regionale funktion.
-
Godt kendskab til engelsk.
-
Gerne kørekort til alm. personbil.
Løn og ansættelsesforhold: Med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Du vil blive tilbudt arbejdsgiverbetalt mobiltelefon efter gældende regler. Du vil være omfattet af flextidsordning i Medicoteknik.
Om Medicoteknik Region Sjælland
Vi anvender ressourcerne som én samlet enhed
Medicoteknik Region Sjælland er en regional enhed der fagligt dækker alle sygehuse. Enheden lægger vægt på at skabe sammenhæng, standardisering og en strategisk udvikling i anvendelsen af regionens medicotekniske udstyr. Som regional funktion arbejder vi på at styrke samarbejdet på det medicotekniske område med og mellem sygehusene. Med vores tværgående rådgivende funktioner arbejder vi ligeledes på at understøtte de store byggeprojekter og IT-projekter, der er igangsat i Region Sjælland.
Medicoteknik består i dag af 36 teknikere og ingeniører fordelt på 6 sygehuse i hele regionen samt en fælles stab i Holbæk.
Medicoteknik arbejder med fagligt fokus på tre søjler indenfor det medicotekniske område:
- Almen Medicoteknik
- Billeddiagnostik
- Dialyse- og laboratorieudstyr.
Vi vægter høj brugertilfredshed med vores ydelser og et godt arbejdsmiljø
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36954&linkref=22262&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889405