Direktionssekretær til Vurderingsstyrelsen - Koordiner dig til succes hos topledelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde helt tæt på topledelsen og bidrage til, at arbejdsdagen hænger sammen, og at det gode samarbejde og løsninger står i centrum i en travl hverdag? Motiveres du af at koordinere dig ud af enhver kalenderudfordring, og kan du bevare overblikket trods ændringer af planer flere gange dagligt? Så er jobbet som direktionssekretær i Vurderingsstyrelsen noget for dig.

Varierende opgaver med mange snitflader
I Ledelsessekretariatet betjener vi direktionen og samarbejder med styrelsens øvrige kontorer. Som direktionssekretær vil du, sammen med dine andre kollegaer i kontoret, løse en række opgaver omkring direktionen, den øvrige koncern, samt Skatteministeriets departement.

Dine opgaver vil være varierende af både praktisk og koordinerende karakter med mange snitflader og krav til samarbejde på tværs. Vi søger én til to nye kolleger, der synes, at det er sjovt at gå på arbejde i et miljø, hvor tingene går stærkt, og hvor der ofte er korte deadlines.

Der er garanti for spændende og udfordrende opgaver, hvor du bl.a. skal bistå med:

  • Kalenderstyring for direktionen
  • Mødeforberedelse og forplejning
  • Skrivning af referater
  • Udarbejdelse af mødemateriale mv.
  • Understøtte ledelsessekretariatet administrativt
  • Øvrig ad-hoc betjening af direktionen som mødebookninger, kopiering, korrekturlæsning, mv.
Det er afgørende, at du i dialog med dine kolleger løser opgaverne effektivt og med høj kvalitet.

Serviceminded med fokus på løsninger og et skarpt overblik
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en relevant kontoruddannelse, og det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med direktions- eller ledelsesbetjening fra et lignende job.

Vi søger en kollega, som:

  • Er serviceminded, løsningsorienteret og kan holde mange bolde i luften
  • Evner at planlægge, organisere og arbejde struktureret
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger op på opgaver
  • Er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling
  • Er stærk digitalt, herunder i Office-pakken
  • Er netværksskabende og samarbejdsorienteret internt og ekstern
  • Har et højt humør og gå-på-mod.
Det er væsentligt, at du motiveres af forskelligartede arbejdsdage. Som person er du dedikeret til dine opgaver og har øje for, hvordan du kan hjælpe en travl topledelse bedst muligt. Du er indstillet på at gøre en ekstra indsats, når der er behov for det, og er en god kollega, der vægter samarbejde med dine øvrige kollegaer i styrelsen højt.

Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads, hvor den samlede opgave for Vurderingsstyrelsen er i centrum, og hvor samarbejde og en uformel omgangstone samt højt humør er grundstenen for høj trivsel i hverdagen. Du får en kontorchef og 14 dygtige kolleger, som igennem deres stærke faglighed og gode sparringskultur, vil hjælpe dig godt ind i jobbet hos os. Vi har løbende dialog om dine udviklingsmuligheder og sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion til vores fagområde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 11. august 2024. Samtaler forventes afholdt den 15. og 20. august 2024. Der kan indgå en personanalyse ifm. en evt. anden samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Ledelsessekretariatet Rasmus Hylleberg på tlf. nr. 72 37 76 33 via sms, hvorefter han ringer retur.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Forventet tiltrædelsesdato er den 1. oktober 2024.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade, Ny Østergade, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082228

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet