Docent i Center for Sygepleje: Skab sundhedsfaglig forskning med global indflydelse

Profilbillede
dato

Kan du skabe og formidle ny sundhedsfaglig viden, der bidrager til at løfte sundheds- og sygeplejeområdet regionalt, nationalt og internationalt? Har du lysten og forudsætningerne for at tage det faglige ansvar for at kapacitetsopbygge et stærkt forskningsmiljø i en velfungerende organisation med store ambitioner? Er du stærk i netværksopbygning og kan du sikre, at vores forskning er anvendelsesorienteret og gør en reel forskel for samarbejdspartnere i praksis – og i vores uddannelser? Så er du måske vores nye docent i Center for Sygepleje.

I Center for Sygepleje har forsknings- og udviklingsarbejdet været i en positiv udvikling de seneste år. I 2024 og frem investerer vi yderligere i at udvikle forskningsmiljøet med klare forventninger om faglig kapacitetsopbygning, øget eksternt finansiering, styrket publicering og impact i praksis samt i vores grund-, efter- og videreuddannelser.

Vores lokalområde er kendetegnet ved at være en region med sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Vi ser det derfor som en vigtig og meningsgivende opgave at bidrage til, at flere i regionen kommer i uddannelse, at vi uddanner og efter- og videreuddanner til de kompetencer, som regionen har brug for, samt at vi medvirker til at styrke praksis ved relevant anvendelsesorienteret forskning. Det kalder bl.a. på evnen til tæt og forpligtende samspil med omverdenen, samt indsigt i de udfordringer som praksis står med på det sundhedsfaglige område. Derigennem vil vi styrke samarbejdet med vores region, kommuner og virksomheder samt med andre forskningsinstitutioner om løsninger, der kan udvikle både vores uddannelser og den professionelle praksis.

Vores ambition er at videreudvikle et forskningsmiljø, hvor vi skaber anvendelses- og praksisorienteret viden til gavn for praksis og sygeplejeprofessionen. Vores forskning skal i sidste ende bidrage til at øge sundhed og velfærd gennem bedre løsninger i praksis.

Profil og arbejdsopgaver
Vi søger dig, som udover en stærk faglig profil også har et godt humør og evnen til at spille dine kolleger gode – både som drivende kraft og som holdspiller. Derudover er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Du har en stærk forskningsledelsesprofil med relevans for sundhedsfaglig- og sygeplejefaglig praksis. Du kan tage en fagligt ledende rolle i kapacitetsopbygning af vores forskningsmiljø og stå i spidsen for større fondsansøgninger til nationale og internationale fonde. Derudover har du en systematisk tilgang og kompetencer til at sikre styring, opfølgning og overblik over forsknings- og projektøkonomi, allokeringsbehov samt fremdrift i projekter og øvrige forskningsaktiviteter.

Du kan profilere vores forskning på relevante niveauer , herunder styrke både videnskabelig og praksisrettet formidling af vores forsknings- og udviklingsaktiviteter, og du har et bredt nationalt og internationalt netværk. Det er centralt for os at få en holdspiller, der kan drive udvikling og sikre fremdrift. Det er derfor også mindre væsentligt for os, hvilken forskningsprofil og uddannelsesbaggrund du kommer med, om end indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen og sygeplejeprofessionen vægtes højt.

Dit faglige fokus vil være inden for området ”Sundhedsfremme, forebyggelse og samfund”. Du forventes at bidrage ind i vores eksisterende projekter indenfor f.eks. Health Tech og ”det nære sundhedsvæsen”, ligesom du også skal formulere og fundraise nye projekter – alt i et tæt samarbejde med Forsknings- og Udviklingsteamets dedikerede kolleger.

Stærk i projektudvikling og fundraising . Som en del af kapacitetsopbygningen er der en forventning om øget projektaktivitet med ekstern finansiering. Du skal derfor selvstændigt kunne udvikle og rammesætte processerne omkring projektudvikling og ansøgningsarbejde, herunder også selv gå forrest som det gode eksempel.

Erfaring med at samskabe og samarbejde med praksis . Du skal udvikle og vedligeholde samarbejde med praksispartnere om konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter og ny projektudvikling. Herunder samarbejde med relevante partnere i praksis og på andre forskningsinstitutioner nationalt og internationalt, ligesom du skal samarbejde med de øvrige forskningsmiljøer på Absalon i det tværprofessionelle felt.

Bidrage til udvikling af uddannelser og undervisning . Du ser mening i en tæt kobling mellem forskning og udvikling (FoU), efter- og videreuddannelse (EVU) og grunduddannelse (GU), så vi den vej sikrer et tæt videnskredsløb mellem de tre områder. Du har derfor lyst til at bidrage aktivt til samarbejdet på tværs af de tre områder, både i eget center og på tværs af fagområderne i Absalon.

Konkret forventer vi, at du har:

  • en sundheds- eller samfundsfaglig akademisk baggrund samt en ph.d.-grad.
  • dokumenteret erfaring med anvendt forskning indenfor det sundhedsvidenskabelige område. gode og dokumenterede formidlingskompetencer i form af videnskabelige publikationer på nationalt og internationalt niveau, samt evne til at omsætte kompliceret stof til klar tekst og tale.
  • dokumenteret succes med at søge eksterne midler

Dine kolleger
I Center for Sygepleje er vi 85 ansatte, fordelt på fem campusser i Region Sjælland. Centret har fire ledere, heraf en leder for forskning og udvikling (FoU). Alle lederne refererer til centerchefen. Docenterne og de øvrige forskningsansatte lektorer, adjunkter og Ph.d.-studerende i forsknings- og udviklingsteamet refererer til Forsknings- og Udviklingslederen.

Forsknings- og udviklingsteamet består af ca. 18 dedikerede forskere/udviklere og ca. halvdelen har en sygeplejefaglig baggrund. Du får to docentkolleger i Center for Sygepleje med særlige kompetencer indenfor psykiatri og livet med kronisk sygdom. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø i teamet og arbejder meget på kryds og tværs med centerets øvrige ansatte i projekter og i faglig sparring. Arbejdet i teamet er præget af godt humør, tillid og stor selvstændighed og mulighed for selvtilrettelæggelse. Vi arbejder i forskellige projekter, men prioriterer fællesskabet og holdånden højt. Der er højt til loftet og vores mange forskellige faglige og personlige profiler bidrager hver med deres perspektiver til gensidig inspiration. Samlet set er vi et meget levende og stærkt fagligt team, som helt sikkert vil være med til at berige din hverdag i en fælles og en personlig udvikling.

Du kan læse mere om de fleste af os her (https://phabsalon.dk/forskning/find-en-forsker?expertice_target_id=92), hvor vi har skrevet lidt om os selv og om nogle af vores projekter, der blandt andet har fået bevillinger fra Innovationsfonden, KL, Interreg, NNF m.fl.

I Center for Sygepleje har vi både ansvar for grunduddannelsen, efter- og videreuddannelse, samt forskning og udvikling og de tre områder er tæt forbundne. Vi har en stærk ambition om fortsat at udvikle et solidt videnskredsløb mellem de nævnte områder. Som docent i Center for Sygepleje vil du som hovedregel have 80% forskningstid og 20% undervisningstid.

Dit formelle ansættelsessted skal være på et af centrets fem udbudssteder (Næstved, Roskilde, Slagelse, Nykøbing F. eller Holbæk). Du skal påregne aktiviteter i tilknytning til alle vores udbudssteder dækkende hele Region Sjælland, hvorfor der vil være tjenstlig kørsel til øvrige campus.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, samt i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur og bekendtgørelse om bl.a. docentbedømmelse.
  • Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelse sker for en tidsbegrænset periode på 6 år med mulighed for forlængelse. Vi vil gerne have at du begynder i 1. kvartal af 2025.
  • Ud over ansøgning og CV skal du fremsende følgende:
    • Uddannelsesbeviser
    • Publikationsliste med angivelse af peer-reviewede publikationer
    • Min. 2 og max 3 udvalgte publikationer med begrundelse for valg, samt evt. medforfattererklæringer, såfremt du ikke er eneforfatter
    • Dokumentation for undervisningserfaring (fx i form af undervisningsportefolio)
    • Forskningsplan (se link nedenfor).
  • Ansøgningsmaterialet sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 24. november 2024.
  • Ansættelsesprocessen forventes at tage ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.
  • Ansættelsesudvalget præselekterer i de modtagne kandidater ud fra ansøgeres kvalifikationer holdt op imod stillingen. Hvis du bliver udvalgt til bedømmelse, bliver dine kvalifikationer vurderet af et eksternt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsen sker udelukkende ud fra det fremsendte materiale
  • Har du spørgsmål eller ønsker du uddybning af forskningsindsatsen er du velkommen til at kontakte Centerchef Mia Fatum på tlf. 7248 2223 eller mail mifa@pha.dk, eller Forsknings- og Udviklingsleder Jesper Andresen på tlf. 72 48 28 35 eller mail jean@pha.dk. Hvis du er interesseret, kan du også få tilsendt vores forskningsstrategi.

Der henvises i øvrigt til følgende bekendtgørelser, bedømmelseskriterier og interne retningslinjer:
Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458) om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.v.

Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 (file:///C:/Users/cgs/Downloads/B20200067305%2520(23).pdf) om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.v.

Link til pkt. 3 – 6 i bedømmelsesskema I (file:///N:/Censek/Centersekretariatet/Personaleadministration/Team%20Jura/Docenter/Intern%20proces%20for%20HR/Standardskrivelser%20og%20bilag%20til%20procesbeskrivelse/Til%20ans%C3%B8ger/Bilag%201a%20Bed%C3%B8mmelseskriterier%20-%20Skema1.docx)

Link til forskningsplan (file:///N:/Censek/Centersekretariatet/Personaleadministration/Team%20Jura/Docenter/Intern%20proces%20for%20HR/Standardskrivelser%20og%20bilag%20til%20procesbeskrivelse/Til%20ans%C3%B8ger/Bilag%201b%20Forskningsplan.docx)

Link til interne retningslinjer (file:///N:/Censek/Centersekretariatet/Personaleadministration/Team%20Jura/Docenter/Bed%C3%B8mmelseskriterier,%20bekendtg%C3%B8relser,%20retningslinjer/Interne%20retningslinjer%20docentans%C3%A6ttelser%20rev.%202019.docx)


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138297

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet