Social- og sundhedshjælper søges til kreativt barselsvikariat på demenscenter i Roskilde

dato

Demenscenter Kristiansminde er et center til borgere med en demenssygdom i Roskilde Kommune. På Demenscenter Kristiansminde har vi en vision om, at have de dygtigste medarbejdere inden for demens. Vi er i starten af marts 2024 påbegyndt rejsen mod en Marte-Meo certificering. Vi søger en medarbejder, som er nysgerrig på specialet, det forventes derfor ikke, at du kender demensområdet til fulde, men det er væsentligt, at du er fleksibel, nysgerrig, kreativ og har lyst til faglig udvikling.

Demenscenter Kristiansminde er stedet hvor du kan udfolde dig og lærer om personcentreret omsorg. Arbejdet indeholder både basale og mere komplekse problemstillinger, der skal tages hånd om – og der er sjældent to dage, der er ens. Du kommer til at udfolde dine pædagogiske sider i arbejdet med den demente borger. Demens er en sygdom, der rammer hjernen, og borgerne passer derfor ikke altid ned i en kasse. Derfor er det nødvendigt at tænke ud af boksen – og det er noget vi søger i dig. Vores mål er hver dag at skabe glæde, tryghed samt livskvalitet for den enkelte borger.

Demenscenter Kristiansminde rummer et dagcenter samt 100 boliger fordelt i 5 huse. Du vil primært blive ansat i et hus og indgå i et tværfagligt team, som alle er med til at sikre et trygt og værdigt liv for vores beboere. Dine primære kollegaer vil være social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere og husenes sygeplejerske.

Fokus på kompetenceudvikling
Vi arbejder med Marte Meo metoden, hvilket både er spændende og giver mening. Vi brænder for metoden og dens mange muligheder. Som social- og sundhedshjælper på Demenscenter Kristiansminde vil der være rig mulighed for kompetenceudvikling på mange niveauer. Lige fra kompetenceudvikling i hverdagen fx i relationen med borgere med demenssygdomme og til tilbud om deltagelse i mere strukturerede kompetenceudviklingsforløb.

Vil du arbejde på en arbejdsplads med høj faglighed og kollegialt sammenhold? Så send din ansøgning nu.
Vi søger lige nu i hus 4, en social- og sundhedshjælper til et barselsvikariat på 35 timer med arbejde hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling.

Du er velkommen til at kontakte souschef Naja Nilsson på tlf. 30 84 13 39 for at høre mere om stillingen.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 9. december 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag 12. december 2024.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=287dd716)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Plejecenter Kristiansminde, Margrethekær, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152949

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet