BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ved at falde i søvn over dårlige jobopslag? Så er det nu du skal finde kaffen frem og læse videre…
For vi søger en dygtig psykolog der elsker familiearbejde.
Vores kompetente og imødekommende børne og ungeteam i Klinik for Spiseforstyrrelser - Roskilde søger ny kollega pr 1. oktober 2024 og vi venter gerne på den rette.
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor du vil arbejde med børn og unge der har anoreksi eller bulimi primært gennem familiebaseret behandling.
En typisk arbejdsdag kan indeholde et godt kollegafællesskab, faglig sparring samt spændende arbejdsopgaver. Du bliver en vigtig del af vores makkerskaber, som arbejder ud fra FBT (familiebaseret behandling) på kryds og tværs i teamet. Derudover vil du også have stor mulighed for at arbejde med udredning af psykiatrisk komorbiditet og psykoterapeutisk gruppebehandling.
Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser
Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.
Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, i gruppe eller gennem familieterapi.
Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Et børn/unge-team, voksenteam, dagbehandling og BED-team. Denne stilling er knyttet til børne/ungeteamet. Der arbejdes på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.
Behandlingstilgangen i børne/ungeteamet er familiebaseret og gruppebaseret og der tilbydes psykoedukation til patienter og pårørende.
Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk
Dine kompetencer
- Du er uddannet psykolog.
- Du kan lide at arbejde sammen i makkerskaber og i teams.
- Du er udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt.
- Du har gerne erfaring med familiebehandling/FBT-behandling ("Family based treatment" efter James Lock).
- Du er proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne.
- Du har en psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser.
- Du har organisatorisk indsigt og forståelse.
Arbejdsopgaver (alt efter kompetencer)
- Varetage klinik psykopatologisk udredning- og forløbsplaner.
- Varetage forsamtaler.
- Bidrage til konkrete udrednings- og behandlingsplaner og diagnostisk udredning.
- Udføre psykoterapeutisk arbejde for familier, individuelt og/eller i gruppe.
- Udføre psykologsamtaler og behandling.
- Være ansvarlig for undervisning/videreformidling af teoretisk psykologisk viden til kollegaer, studerende, patienter og pårørende.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion.
- Et engageret og fagligt højt kvalificeret børne/ungeteam.
- Et fagligt udfordrende og godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.
- At indgå i et afsnit baseret på tværfagligt teamsamarbejde med andre faggrupper.
- Tværfaglig supervision.
- Faglig tilknytning til den store gruppe af psykologer og specialpsykologer i Center for Spiseforstyrrelser og i hele Børne- og Ungdomspsykiatrien Region Sjælland.
- Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ninna Lundsgaard 93 55 79 37 eller chefpsykolog Annette Anbert 20 23 42 82
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 16. august 2024
Ansættelsessamtaler: 20. august 2024.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079727