Dygtig sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse PAM i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bruge din somatiske og psykiatriske faglighed? – og kan du lide temposkift i dit arbejde, - så er vi din fremtidige arbejdsplads.

”Godt kollegaskab og et godt samarbejde mellem ledelsen og os. Der er mulighed for indflydelse på både fysiske og psykiske rammer”, - siger en af dine kommende kollegaer.

Lidt om dig:

Du er uddannet sygeplejerske, - og har interesse i det psykiatriske speciale.

Din personlighed afspejler høj faglighed og du har lyst til, at bidrage til udvikling af den psykiatriske sygepleje – hos os.

Lidt om os:

Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for kerneydelsen, - at hjælpe vores patienter.

Vi er utrolig stolte af vores fag og vores faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde.

Vi ønsker, at bibringe med omsorg og høj faglighed til den enkelte og med opmærksomhed på inddragelse af pårørende og netværk.

Du får:

Mulighed for, at blive en del af en personalegruppe, der udviser omsorg for hinanden og som betragter respekt som en grundlæggende værdi, - både i tilgangen til den enkelte patient og i det kollegiale samarbejde.

Akut og intensiv psykiatri:

PAM har modtagerfunktionen for alle akutte indlæggelser. Der arbejdes tværfagligt på et højt fagligt niveau, hvor patienterne modtages, vurderes, behandles, udskrives eller videresendes til de øvrige sengeafsnit.

Vi modtager også børn og unge i akut krise.

PAM består af 12 akutte sengepladser, hvoraf de 8 fungerer som åbne skadestuepladser og de øvrige 4 som en skærmet enhed.

Henvendelserne kan skyldes depression, mani, akut krise, selvmordstanker, psykose, angst og lignende. Alle oplever, at være i en akut og for den enkelte og dennes familie uhåndterbar situation.

Vi har årligt ca. 6000 henvendelser og har tæt kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som medarbejder i PAM skal du kunne fungere såvel i den højtskærmede enhed som i modtagelsen. Der vil naturligvis være introduktion til begge dele.

Alle medarbejdere i PAM indgår som en del af krise- og katastrofeberedskabet i Region Sjælland.

Besøg os:

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, så du kan høre om vores drømme og se vores rammer.

Har du lyst til at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karin Plaep på karpl@regionsjaelland.dk eller telefon 2498 2510.

Vi lønner efter gældende overenskomst

Ansøgningsfristen er den 11.03.2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysninger om tidligere beskæftigelse – sendes elektronisk

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986309

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet