Ekstern lektor med særlig kompetence inden for sundhedsfremme og tværvidenskabelige sundhedsstudier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Roskilde Universitet uddanner studerende til at løse virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vil du være med?

Institut for Mennesker og teknologi, Roskilde Universitet, søger en ekstern lektor i Sundhedsfremme og Tværvidenskabelige sundhedsstudier fra 01.01.2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en varig stilling. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres et bestemt antal undervisningstimer hvert semester.

Ansvar og opgaver
Den eksterne lektor forventes selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i henhold til RUC’s regler, herunder også vejlede, forelæse og gennemføre eksaminer og andre evalueringer inden for Sundhedsfremme og Tværvidenskabelige sundhedsstudier.

Kriterier og faglige kvalifikationer
Ansøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende niveau. Derudover er det en forudsætning at du enten;

  • har relevant praksiserfaring på højt niveau inden for Sundhedsfremme og Tværvidenskabelige sundhedsstudier, som ikke er opnået gennem en universitær ansættelse eller
  • er ansat i en hovedstilling ved et andet universitet

Der lægges endvidere vægt på kvalifikationer inden for følgende faglige områder:

Vi kræver
  • Forskningsbaseret viden om sundhed og ulighed
  • Forskningsbaseret viden om tværvidenskabelige tilgange til sundhed og sundhedsfremme
  • Bredt kendskab til sundhedsfaglige problemstillinger, herunder om implementering af velfærdsteknologi
  • Erfaring med at arbejde problem- og projektorienteret
  • Relevante undervisningserfaringer fra master- samt bachelor- og kandidatniveau

Vi lægger derudover vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner.

Bedømmelse
I bedømmelsen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på;
  • Undervisningserfaring
  • Relevant praksiserfaring såfremt ansøger ikke er ansat i en hovedstilling ved et andet universitet

Kandidater der ansøger i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om de nævnte fagområders anvendelsesmuligheder.

Introduktionskursus
Alle uddannelser ved Roskilde Universitet udbydes inden for rammerne af RUC’s fælles pædagogiske model og uddannelsesstruktur (link til PPL). For at sikre at alle vores undervisere har et godt kendskab til den pædagogiske model og til projektvejledningsformen, er det obligatorisk for alle nyansatte at deltage i to korte introduktionskurser med netop dette omdrejningspunkt:
  • Introduktion til Roskilde Universitets pædagogiske tilgang
  • Introduktion til projektvejledning

Du kan læse mere om kurserne her

Kurserne er henholdsvis 2 og 3 timer og ligger i direkte forlængelse af hinanden på enten dansk eller engelsk. Deltagelse forudsætter ikke nogen forberedelse.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt studieleder for Masteruddannelsen i Sundhedsfremme Karen Christensen på (+45) 46742616 eller studieleder for Tværvidenskabelige sundhedsstudier Nicole Thualagant (+45/ 46743358) eller Konstitueret Dekan, Camilla Schmidt (cschmidt@ruc.dk).

Ansættelsesvilkår
Du vil i stillingen referere til Camilla Schmidt, konstitueret dekan.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

4. Refleksioner over undervisningsportfolio (evt. undervisningsportfolio);

5. Eventuelt: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer

Ansøgningsfristen er 31. oktober 2023.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917680

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet