BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder efter Danmarks mest nørdede elektrikerlærling som skal hjælpe os med at udbygge og vedligeholde vores PowerLabDK faciliteter. Du vil blive tilknyttet vores teknikere som arbejder med alle typer installationer til produktion, lagring, forbrug og distribution af vedvarende energi. Du kommer til at arbejde med elektriske installationer til vindmøller, solceller, bygningsautomation, el-tavler og automation til f.eks. fjernvarmeanlæg.
Vores ”kunder” er primært vores egne forskere og studerende. Du skal være i stand til at samarbejde om ideer og opgaver, så du skal være god til at læse og skrive korte tekster på engelsk.
Du skal have lyst og evne til at sætte dig ind i teknisk materiale og derefter dokumentere, planlægge, udføre og idriftsætte dine egne installationer, med støtte fra øvrige teknikere og eksterne firmaer.
Du vil få stor indflydelse på din egen hverdag, så vi forventer at du kan arbejde selvstændigt, selvfølgelig med god støtte fra vores øvrige team. Sammen skal vi udvikle nye metoder og teknologier inden for energiområdet, så vi regner med at du har interesse for det og, hvis du ligefrem synes at matematik og fysik er sjovt, vil det være ekstra godt.
Du bliver tilknyttet PowerLabDK sektionen på DTU Risø Campus i Roskilde, hvor hovedparten af dine opgaver vil være, men der vil også kunne forekomme opgaver i Lyngby.
Vores forventninger til dig
- Du skal helst have gennemført Grundforløb 2 og hovedforløb som elektriker
- Mødestabil, engageret og vil tage mod udfordringer
- Vil fordybe dig i opgaverne og er klar til at lære nyt
- Vil dokumentere dit eget arbejde
- Er klar til at tage fat på mange alsidige opgaver
- Kan læse og skrive korte tekster på engelsk og er god til matematik og fysik (gerne fra en gymnasial uddannelse)
- Du er selvfølgelig en person med god ordenssans
Vi tilbyder dig
- Spændende opgaver med masser af teknik
- Kompetenceudvikling og støtte til at nå dine mål med uddannelsen
- Et godt og sundt arbejdsmiljø
- Samarbejde med interesserede og kvalificerede kollegaer
- Mulighed for fordybelse i opgaverne
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere i staten.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen og planlægges, så du kan gennemføre din uddannelse på skolen.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. november 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV. Vi glæder os til at høre fra dig og få dig ombord i vores team!
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ”Leder af PowerLabDK og Innovationschef, Frida Frost, mobil 9351 1773. Læs mere om PowerLabDK på www.powerlab.dk og tjek gerne hele instituttets arbejdsområde på www.wind.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Institut for Vind og Energisystemer er et af verdens største universitetsmiljøer for forskning og viden om vindenergi og energisystemer med en stab på ca. 400 personer fra 37 lande, der arbejder med forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. DTU Vind og Energisystemer har cirka 90 ph.d.-studerende. Instituttets tværfaglige forskning er organiseret gennem strategiske forskningsprogrammer med tæt samarbejde med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt energibranchen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DTU-RISØ, Frederiksborgvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930354