Hos Roskilde Bibliotekerne søger vi en engageret børnebibliotekar eller børnekulturformidler til en nyoprettet fast stilling med fokus på de yngste børn, børns læsekultur og læsefællesskaber.
Stillingen er på 30 timer ugentligt og er placeret i området Børn og Familier, hvor du vil få 12 engagerede og gode kolleger.
Hos Roskilde Bibliotekerne vil vi gøre en positiv forskel for børn og deres voksne i hele kommunen, og vi samarbejder med mange forskellige lokale aktører og institutioner. Særligt vores arbejde med at understøtte en stærk læsekultur har høj prioritet, og vi fokuserer på at målrette indsatser til de børn og familier, der ikke læser i forvejen. Derfor er vi blandt andet i gang med at etablere et tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger med fokus på børns sprogudvikling og læsning.
Som folkebibliotek er vores ambition at styrke læseglæden, fællesskabet omkring læsningen og de gode læsevaner hos børnefamilier. Dels gennem vores eksisterende aktiviteter, men også gennem nye tiltag og med særlig opmærksomhed på vigtigheden af tidlig sprogtilegnelse og lyst til bøger hos de alleryngste samt læsefællesskaber for de større børn.
Du skal hjælpe os med at indfri dette blandt andet med afsæt i Den Boligsociale Helhedsplan, som er en kommunal 4-årig indsats i samarbejde med Boligselskabet Sjælland. Her er fokus blandt andet på trygge og stimulerende opvækstvilkår samt gode forudsætninger for uddannelse og job. I det arbejde spiller bogen, læsningen og det fællesskab, dette kan give, en afgørende rolle.
Om stillingen:
- Være primus motor i arbejdet med at igangsætte vores indsatser under Den boligsociale helhedsplan, blandt andet Læsning som indsats for de yngste børn og familier
- Have fokus på at styrke kendskabet til biblioteket hos de børnefamilier, der ikke bruger os i forvejen. F.eks. ved sammen med kolleger at tage ud med bogbussen til boligområder eller institutioner i kommunen
- Være med til at udvikle og igangsætte aktiviteter med fokus på sprogtilegnelse og bøger for de yngste børn
- Tage ud med aktiviteter og højtlæsning i vuggestuer og børnehaver eller hos andre kommunale aktører som vi samarbejder med
- Udvikle indsatser omkring læsefællesskaber for børn på biblioteket eller i eksterne miljøer, f.eks. SFO og klub
- Betjene børn og børnefamilier og indgå i daglige arbejdsopgaver og aktiviteter i børnebiblioteket og på vores andre lokaliteter
- Være en del af en teambaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs i et stort, ambitiøst og dynamisk biblioteksvæsen med mange muligheder og udfordringer
- Er uddannet Bibliotekar D.B., Cand.scient.bibl. eller har anden relevant uddannelse
- Er idérig og har ideer til aktiviteter for de alleryngste samt læsefællesskaber for de mellemstore børn
- Har lyst til og erfaring med at planlægge, udvikle og afvikle arrangementer og aktiviteter for børn og familier
- Er udadvendt, opsøgende og parat til at bruge dig selv i formidlingen og har lyst til og flair for at interagere med børn i forskellige aldersgrupper og deres voksne
- Har erfaring med at arbejde projektorienteret og inddragende og har gode kommunikative evner
- Arbejder struktureret og er god til at skabe overblik for dig selv og andre
- Har relevant og praktisk erfaring fra tidligere ansættelser
- Trives i et miljø med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere
- Er indstillet på at arbejde på forskellige lokaliteter
Du får mulighed for at arbejde i en større kulturinstitution, der samtidig er en spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på drift, udvikling og tværfaglighed – og hvor samarbejde med kolleger, høj faglighed, fælles ansvarlighed og gensidig respekt og professionalisme vægtes højt.
Du bliver en del af Børn og Familier, der har et tæt og solidt samarbejde om sprogudvikling og læseglæde til børn og deres voksne. Vi har mange strategiske partnerskaber, bl.a. med folkeskole- og daginstitutionsområdet, som både daglige og udviklingsorienterede indsatser hviler på. I Børn og Familier har vi desuden ansvaret for drift og udvikling af Kreativt hus for børn, der ligger på Algade 31 tæt ved Roskilde Bibliotek. Kreativt hus for børn er en integreret del af vores tilbud og aktiviteter til målgruppen.
Vi har medarbejderbogklub, adgang til motionsrum, pausegymnastik, en dejlig kantine, frugtordning og forsøger generelt at skabe gode rammer for vores arbejde.
Praktisk
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer ugentlig med start den 1.3.26 eller snarest derefter.
I arbejdstiden vil indgå 1 fast ugentlig sen eftermiddag til kl. 17/18 og lørdagsvagter efter aftale, dog ikke mere end hvad der svarer til ca. 1 pr. måned. Der kan være arrangementer, der ligger ud over almindelig arbejdstid på hverdage og i weekender, ligesom der kan forekomme søndagsvagter i perioden oktober-april. Desuden arbejder vi med rådighedsvagter, og der må forventes fleksibilitet ved ferier og sygdom.
Du vil få kontorplads på Roskilde Bibliotek, hvor du vil sidde sammen med blandt andet kolleger fra Børn og Familier.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Børn og Familier, Henriette Dybdal, mobil 2336 0402.
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026.
Samtalerne finder sted i uge 4 og 5 på Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
Der vil være en lille opgave i forbindelse med 2. samtale.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Om Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne, som også inkluderer Borgerservice, Kreativt hus for børn og lokalarkiver, er en markant og synlig aktør på kulturområdet i Roskilde Kommune. Vores mål er at være det skabende og inspirerende omdrejningspunkt for alle borgeres møde med læring, kultur, fællesskab og mangfoldighed.
Vi er over 100 medarbejdere, og du finder os i hjertet af Roskilde by og på fem centrale steder i lokalområderne. Vores bogbus har holdepladser i hele kommunen. Udover at fungere som folkebibliotek er vi et af Danmarks seks centralbiblioteker, hvilket blandt andet betyder, at vi arbejder med større nationale indsatser. Vi har årligt i omegnen af 650.000 besøgende på vores fysiske lokaliteter og næsten ligeså mange onlinebesøg på vores hjemmeside.
Det er politisk besluttet, at Roskilde Bibliotekerne er gebyrfrie pr. 1.1.25 blandt andet for at fjerne barrierer for adgang til bøger og læsning.
Vi sætter pris på ærlighed, transparens og sammenhæng mellem tale og handling. Vi skaber resultater til gavn for borgerne i Roskilde Kommune, tager ansvar og er toneangivende regionalt, nationalt og internationalt. Vi går op i et sundt og godt arbejdsmiljø, tillid under ansvar og at vi arbejder og udvikler i fællesskab. Læs mere på http://www.roskildebib.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c7e29060-5df2-49af-9ae0-f30b126f1ad5